EMNER

Ny rute: Snart seks dage om ugen

SAS udvider antallet af afgange til november

AAU-studerende Steffen Bramm Krog var med på den første afgang til Stockholm. Han skal derover på udveksling.Foto: Grete Dahl
AAU-studerende Steffen Bramm Krog var med på den første afgang til Stockholm. Han skal derover på udveksling.Foto: Grete Dahl Foto Grete Dahl

AALBORG: 18 passagerer var med, da SAS i går første gang fløj fra Stockholm til Aalborg, og 27 skulle med den anden vej.

En af dem var den 25-årige Steffen Bramm Krog, for hvem den nye rute kommer lige tilpas.

- Jeg skal på udvekslingsophold i Stockholm frem til januar, så jeg kommer helt sikkert til at bruge ruten.

Billigere at parkere end flyve

Koncernchef Flemming Jensen fra SAS oplyste, at det allerede er besluttet at udvide antallet af dobbeltture mellem Aalborg og Stockholm fra fire til seks om ugen til november:

- Vi vil også gerne operere mere fra Aalborg, men det er op til passagererne, sagde Flemming Jensen, som tidligere selv har boet i Nordjylland, da han i sin tid var jagerpilot i flyvevåbnet.

Nu glæder han sig over fremgangen for Aalborg Lufthavn, som er ”den eneste, hvor det er billigere at parkere, end det er at flyve”:

God start

Lufthavnsdirektør Søren Svendsen påpegede, at lufthavnens undersøgelser viser, at Stockholm indtil nu har udgjort det største uudnyttede potentiale ud af Aalborg:

- Der er også plads til mere end den trafik, der er planlagt, men det er en god start, og vi er glade for, at SAS nu begynder at flyve udenrigs fra Aalborg.

Den nye rute bliver ikke betjent af SAS selv, men af det svenske selskab Braathens Regional, som benytter en maskine af typen Saab 2000 med 50 sæder.

Priserne begynder ved 849 kroner for en enkelt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden