Hvalpsund

Ny sæson i infohytten

I Hvalpsund tager man hul på 21. turistsæson

Infohytten i Hvalpsund tager søndag hul på en ny turistsæson. Arkivfoto

Infohytten i Hvalpsund tager søndag hul på en ny turistsæson. Arkivfoto

HVALPSUND:Turistgruppen i Hvalpsund, der står bag infohytten på legepladsen ved Hvalpsund færgehavn, tager søndag hul på sin 21. turistsæson.

Er man stedkendt i færgebyen, vil man med et hurtigt øjekast kunne konstatere, at hytten i år er rykket nogle meter frem på parkeringspladsen.

- Det giver mere plads på legepladsen - og bedre udsigt udover havneområdet set fra landsiden. Dermed er alle glade, lyder det fra den frivillige turistgruppes formand, Torben Leth Nissen, Hvalpsund.

Fra 13. juni og frem til 30. august vil infohytten være åben alle dage.

På hverdagene er det fast aflønnede turistmedarbejdere, som tager sig af ekspeditionerne, mens det i weekenderne er frivillige, som står for at informere færgebyens mange turister om områdets aktiviteter, attraktioner og unikke natur.

Turistinformationen åbnede oprindeligt i 1994 i en gul skurvogn placeret på selve færgehavnen i Hvalpsund. I anledning af søndagens sæsonåbning er der på forhånd forberedt forskellige festlige aktiviteter for både store og små.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.