Ny socialdirektør efter fyring
Jammerbugt Kommune har fundet afløser for forvaltningschef, der blev afskediget
JAMMERBUGT: Jammerbugt Kommunalbestyrelse har besluttet at ansætte den 50-årige Hanne Madsen som ny socialdirektør. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Beslutningen blev truffet på den lukkede del af kommunalbestyrelsens aprilmøde efter indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg og økonomiudvalg.
Hanne Madsen bliver direktør for social-, sundheds- og beskæftigelsesforvaltningen. Stillingen har været ledig, siden Jane Hvas blev fyret på grund af manglende tillid til sin ledelse af forvaltningen. Afskedigelsessagen blev indledt i december, hvor Jane Hvas blev fritaget for arbejde.
Hanne Madsen er i dag forvaltningschef for beskæftigelses- og socialforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune. Tidligere har hun blandt andet været ansat som jobcenterchef i Thisted med ansvar for arbejdsmarkedsindsatsen, og så har hun været direktør i Sydthy Kommune med ansvar for borgmesterkontor, løn og personale, børn og unge samt andre serviceområder.
Hanne Madsen starter den 1. juni i Jammerbugt Kommune.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.