Floorball

Ny spiller til Hot Shots

Carl Gabrielsson, der har spillet i verdens bedste liga, skal spille for Hot Shots

Privatfoto
Privatfoto

BRØNDERSLEV: Vendsyssel BFC Hot Shots, har med øjeblikkelig virkning hentet den 27-årige allroundspiller, Carl ”Gabe” Gabrielsson til klubben, på en aftale der løber resten af denne sæson.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Gabrielssons sidste klub var Frederikshavn Blackhawks, og derfor kan han hentes uden for den internationale transfervindue, der lukkede 31. december.

- Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at få lavet en aftale med Carl Gabrielsson. Gennem længere tid har vi arbejdet med at få en aftale i stand, så det er naturligvis glædeligt at det nu er lykkes. Jeg synes at vi har behov for lidt mere dybde i vores offensiv, så det er primært her at ”Gabe” skal bruges i første omgang, siger cheftræner Allan Jensen.

”Gabe” har spillet kampe for Pixbo Wallenstam i verdens bedste liga i Sverige, samt kampe i den næstbedste liga, Allsvenskan. Han er en aldeles fleksibel herre, der kan spille alle pladser på banen. Samtidig er han en hårdt arbejdende spiller, med et rigtig godt håndledsskud.

- Jeg har valgt at skifte til Hot Shots, fordi de længe har vist deres interesse for mig, men også fordi at det er en interessant klub, med et godt setup. De satser hårdt på at tage en guldmedalje i år, og det er noget som jeg gerne vil bidrage med at få til at lykkes. Udover det, så bliver det fedt igen at spille sammen med Martin Dahlgren og Peter Sallén, som jeg begge tidligere har spillet sammen med, siger Carl Gabrielsson om sit skifte.

Carl Gabrielsson får debut til kamp i Vanløse, og skal spille med trøje nummer 13.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden