Ny start for EU

De seneste to år har topmøde efter topmøde skullet hjælpe EU ud af den værste økonomiske krise i nyere tid.

Der er blevet søsat flere hjælpepakker til de hårdest ramte medlemsstater med betingelser om gennemgribende nedskæringer og strukturelle reformer. Reaktionerne fra befolkninger har været dramatiske som i Grækenland, hvor det gamle Akropolis i Athen har dannet baggrund for voldsomme protester fra utilfredse borgere. Men nu kan lavpunktet på krisen muligvis være nået. I disse dage siger Tysklands parlament ja til den anden store hjælpepakke til Grækenland. I Italien er den stille, men sikre styrmand ved roret, teknokraten Mario Monti, ved at efterlade sit aftryk på den italienske økonomi, hvor renten på italienske statsobligationer netop er faldet til det laveste niveau i næsten halvandet år. Og hjemme i Danmark er der også lyspunkter, hvor det nyeste nationalregnskab viser, at vores produktivitet og konkurrenceevne er forbedret. Det er ikke ensbetydende med, at EU er sluppet løs af krisen endnu, og der ligger fortsat svære år forude. Men det kunne tyde på, at EU-landenes lange og seje træk om at blive enige om en finanspagt efterhånden har båret frugt. I sidste uge var stats- og regeringschefer fra de 25 deltagende lande i Bruxelles til den symbolske underskrivelse af finanspagten (UK og Tjekkiet har valgt at stå udenfor). Det er kulminationen på utallige topmøder og svære beslutninger om, hvordan man indretter et system, der får EU tilbage på økonomisk fode igen, men endnu vigtigere forhindrer en gentagelse af det, der fik flere lande ud i gældskrisen til at starte med. Aftalen om finanspagten skal nemlig sikre større fremtidig økonomisk disciplin og fjerne risikoen for opbygningen af budgetunderskud, der kan føre et land ud i økonomisk ruin. Pagten indeholder regler om straf for overtrædelse af grænseværdierne og giver Europa-Kommissionen øgede beføjelser til at kontrollere, at landene overholder reglerne. Det er et klart signal til verden om, at alvoren er gået op for EU, og at vi er parate til at spænde livremmen ind. Men hvis finanspagten virkelig skal gøre en forskel, skal den føres ud i livet. Det kræver, at samtlige deltagende medlemsstater bakker op om aftalen og implementerer den til punkt og prikke. Irland har meddelt, at de skal stemme om finanspagten, hvilket de selvfølgelig er i deres gode ret til. Finanspagten vil nemlig først træde i kraft, når parlamenterne i 12 af de 17 eurolande har ratificeret pagten. Den tyske forfatningsdomstol har bremset muligheden for, at Tyskland kan yde hurtige lån til nødlidende eurolande. Risikoen for et irsk nej og en negativ afgørelse fra den tyske forfatningsdomstol skaber fornyet uro på finansmarkeder og usikkerhed om finanspagten. Begivenhederne ude i enkelte medlemslande tydeliggør, hvor svært det er at få en demokratisk proces til at gå hånd i hånd med de nødvendige kriseindgreb, der er gennemført over de seneste måneder. Det nytter ikke noget, at man holder store politiske skåltaler i Bruxelles for derefter at spænde ben for de ambitiøse planer, når det kommer til indarbejdelsen i de enkelte lande. EU er nødt til at holde sammen ikke kun under de ceremonielle begivenheder i Bruxelles, men i alle stadier af processen om at få finanspagten igennem. For med finanspagten kan vi skabe det tekniske fundament, hvorfra vi genvinder den økonomiske tillid til den fælles valuta samt EU-borgeres tillid til Europa. Nu skal alle de deltagende lande blot med på vognen og implementere det, man har besluttet. Ole Christensen er medlem (S) af Europa-Parlamentet siden 2004. Borgmester i Brovst i 1998-2002.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.