Vesthimmerland

Ny turistchef i Vesthimmerland

Vesthimmerlands Kommune kan efter længere tids søgen nu præsentere deres kommende turistchef

Rasmus Rosenkilde Jerver er ny turistchef i VisitVesthimmerland. Billedet her er fra 2001, da han tiltrådte som marketingschef i Aalborg Turist og Kongres Bureau. Arkivfoto
Rasmus Rosenkilde Jerver er ny turistchef i VisitVesthimmerland. Billedet her er fra 2001, da han tiltrådte som marketingschef i Aalborg Turist og Kongres Bureau. Arkivfoto

Opdateret kl. 14:15

VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune fortæller i en pressemeddelelse, at en ny turistchef er blevet ansat fra 11. juni.

Det bliver 52-årige Rasmus Rosenkilde Jerver, der tidligere har været ansat i VisitAalborg og VisitAarhus, der nu skal styre tøjlerne i VisitVesthimmerland.

- Jeg glæder mig meget til at understøtte forretningsudviklingen på alle niveauer, da udviklingen skal skabes i de private virksomheder og de offentlige institutioner der er kernen i Vesthimmerlands turisme, udtaler den nyudnævnte turistchef i pressemeddelelsen.

Rasmus Rosenkilde Jerver er oprindeligt uddannet cand. agro, suppleret med enkeltfag fra Handelshøjskolen i Aarhus, men har arbejdet med turisme siden 2001.

Den tidligere turistchef Anna Oosterhof har dobbeltjobbet, siden hun tiltrådte i en nyoprettet stilling som udviklingschef i Vesthimmerlands Kommune. Hun kan nu se frem til at koncentrere sig fuldt ud om sit nye job.

Gå til relaterede emner

Forsiden