Ny vicedirektør på sygehuset
Susanne Lauth kommer fra enstilling som oversygeplejerske på Vejle Sygehus
HJØRRING: I et lille års tid har stillingen som vicedirektør på Sygehus Vendsyssel været ledig - nemlig siden Roeland Løfberg sidste sommer blev økonomichef i Region Nordjylland.
Nu er jobbet besat af 51-årige Susanne Lauth. Hun kommer fra Sygehus Lillebælt, hvor hun har været oversygeplejerske på onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Desuden har hun været programchef for programmet ”Vejle - Patienternes Kræftsygehus”.
Susanne Lauth kommer til at indgå i sygehusledelsen på Sygehus Vendsyssel, der består af Hjørring og Frederikshavn Sygehuse, Brønderslev Neurorehabiliteringscenter og Skagen Gigt- og Rygcenter, sammen med sygehusdirektør Henrik Larsen og cheflæge Per Sabro.
Det nordjyske er ikke helt fremmed for Susanne Lauth. Hun kommer oprindelig fra Klokkerholm ved Hjallerup, og autorisationen som sygeplejerske stammer fra Vendsyssel Sygeplejeskole i Hjørring anno 1987.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.