Flyulykker

Nybygget skib kolliderede med Aggersundbroen

Der skete tilsyneladende kun meget begrænset skade på et solgitter og et rækværk på brovagtens hus

Både bilister - og cyklister - kan benytte broen, selvom den blev påsejlet onsdag. Påsejlingen får heller ingen betydning for skibstrafikken. Arkivfoto
Både bilister - og cyklister - kan benytte broen, selvom den blev påsejlet onsdag. Påsejlingen får heller ingen betydning for skibstrafikken. Arkivfoto

Opdateret kl. 16:01

AGGERSUND: Et nybygget skib kolliderede onsdag eftermiddag med Aggersundbroen, der forbinder Himmerland og Han Herred. Skibet var på slæb ved en slæbebåd, da det ramte broen i forbindelse med passage.

Der skete kun få skader ved sammenstødet. Et solgitter og et rækværk ved brovagtens hus blev beskadiget, mens broklapperne og de mere vitale dele på broen slap uden skader.

- Det kunne være gået meget værre, skaderne er tilsyneladende begrænsede til solgitter og rækværk, så kollisionen får ingen betydning for hverken bilisterne eller skibstrafikken, siger brovagt Tony Kristensen til NORDJYSKE Medier.

For at være 100 procent sikker på, at broen ikke har taget yderligere skade, så blev det efter kollisionen besluttet at tilkalde det rådgivende ingeniørfirma COWI for et ekstra tjek.

Senere onsdag ankommer der folk fra COWI, som skal kigge nærmere på broen og samtidige overvære, at broklapperne er i funktion.

Ifølge Tony Kristensen skete kollisionen, fordi mandskabet ombord på det nybyggede skib havde svært ved at styre skibet ved Aggersundbroen, der er kendt for stærk strøm.

Efter kollisionen lagde det nybyggede skib til ved havnen i Løgstør for at blive undersøgt for eventuelle skader.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden