Nyd solen - der er blæst og regn på vej

Du kan godt pakke parasollen og strandtøjet væk. Allerede natten til tirsdag kommer koldfronten. Se, hvor koldt og blæsende det bliver

Du kan skifte parasollen ud med paraply, når altså vinden har lagt sig. Arkivfoto.

Du kan skifte parasollen ud med paraply, når altså vinden har lagt sig. Arkivfoto.

Du har sikkert nydt det gode og lune vejr den seneste uges tid. Men nu er sommeren overstået for denne omgang. En koldfront er på vej til Danmark nordfra, og med den følger kuling eller hård kuling med risiko for vindstød af stormstyrke. Regnvejr får vi såmænd også. Tirsdag bliver det skyet - og der kommer regn eller byger flere steder, især mod øst. Find jakken frem Og så er der lige det med temperaturerne. Hvis du har smidt jakken, mens det har været 20-25 grader varmt, så bør du nok finde den frem igen. Tirsdag lover DMI kun mellem 12 og 17 grader, og når vi når hen til næste weekend, så ligger dagtemperaturen omkring 13 grader. For slet ikke at tale og temperaturen om natten, hvor den kommer ned mellem to og otte grader. Se DMI's vejrudsigt for Nordjylland

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.