Nye aktiviteter på museer
Ny museumsinspektør er tiltrådt - hun har mange planer

Galleri - Tryk og se alle billederne.
BRØNDERSLEV/DRONNIGLUND:Der kommer til at ske en masse på museerne i Brønderslev Kommune.
Den ny museumsinspektør Lykke Olsen, der netop er tiltrådt på Museerne i Brønderslev Kommune, har mange planer.
Lykke Olsen er formidlingsmuseumsinspektør.
Jens Christian Hansen, der tiltræder 1. oktober, forskningsmuseumsinspektør, og bliver daglig leder af Vildmosemuseet i Brønderslev.
Lykke Olsen fortæller, at hun skal være dels i Brønderslev, dels i Try.
- Der er lidt plads i Try, så der er planer om, at vi skal flytte kontorerne til Dorf Møllegård, fortæller Lykke Olsen.
- Der er krav om, at der skal forskes på et højere niveau, fortæller Lykke Olsen. Der er stillet nye krav fra Naturstyrelsen.
Der er store planer for Dorf Møllegaard. Men det kræver, at der sker affredning af nogle af de nu fredede bygninger.
Lykke Olsen vil gerne rykke museums-aktiviteter ind til byerne. Blandt andet i Brønderslev.
Museerne skal i højere grad inddrages i lokalplaner. Det er her, der skal sættes fokus på bevaringsværdige huse.
- På det seneste er mange huse blevet jævnet med jorden, men det sker nogen gange, uden, at de fotograferes og registreres.
Brønderslev Kommune er i gang med at registrere bevaringsværdige bygninger.
Lykke Olsen ser også gerne, at der arrangeres ture - det kan være et besøg på et museum, kombineret med et besøg på et slot.
I sin tid i Den Gamle By i Hjørring har Lykke Olsen været stærkt engageret i flytningen af Hjørring-huset fra Wenbovej 18 i Hjørring til Den Gamle By i Aarhus.
31-årige Lykke Olsen er fra Viborg. Hun er uddannet cand. mag. Fra Aarhus Universitet, og hun har tidligere arbejdet i Den Gamle By i Aarhus, og Danmarks Industrimuseum i Horsens.
Hendes seneste stilling har været en ansættelse som museumsinspektør på Glud Museum, som er et frilandsmuseum syd for Horsens.
I fritiden holder Lykke Olsen meget af at ride.
- Jeg har lejet en hest, som jeg måske køber, fortæller hun.
Hun er gift med Christian, der er cand. scient. pol., og arbejder som netmediemedarbejder på Herning Bibliotekerne.
De har planer om at flytte til Nordjylland. I dag bor de i Aarhus.
- Min mand har en del familie rundt om i Nordjylland, fortæller Lykke Olsen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.