Nye arbejdstider får udvalg til at spørge

Børne- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune vil undersøge, om daginstitutionernes åbningstider stemmer overens med forældrenes behov for børnepasning

Viggo Bilde vil undersøge, om der er behov for ekstraordinære åbningstider efter liberaliseringen af lukkeloven. Arkivfoto: Bente Poder <i>Bente Poder</i>

Viggo Bilde vil undersøge, om der er behov for ekstraordinære åbningstider efter liberaliseringen af lukkeloven. Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

HJØRRING:Liberaliseringen af åbningstiderne i forretningerne, får nu børne- og undervisningsudvalgets medlemmer til at sætte gang i en undersøgelse for at få styr på, om åbningstiderne i de kommunale pasningstilbud passer til forældrene behov for børnepasning.

- Vi er meget opmærksomme på arbejdsmarkedet, og vi kan nu se, at der måske er blevet et andet behov for pasning, så derfor vil vi have undersøgt, om vi dækker det behov, der er, siger formanden for børne- og undervisningsudvalget, Viggo Bilde (UP).

I øjeblikket har kommunens daginstitutioner fleksible åbningstider, hvis der er særlige behov, men det er muligt, at flere har fået behov for udvidede åbningstider - måske også om søndagen.

- I første omgang tager vi det op på det møde, som vi har med skole- og dagtilbudsbestyrelserne i januar. Så vi vi bede forældrene sige, hvor stort de tror behovet er, siger Viggo Bilde.

Han forestiller sig, at det bliver de store institutioner med både vuggestue og børnehave, der vil komme til at holde mere åbent, hvis der er brug for det.

- Vi kan nok ikke udvide åbningstiderne uden, at det vil koste ekstra. Hvis det bliver aktuelt, skal de prioriteres sammen med andre ting, når vi lægger budget, lyder det fra Viggo Bilde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.