Nye boliger til stære
En gruppe i Agger er inspireret af stærekasser, fremstillet af gamle bøjer
AGGER: I Agger er fiskernes udtjente bøjer af træ tidligere blevet vendt på hovedet og anvendt som stærekasser. Fem af bøjerne - hvide med røde striber - sidder stadig i master rundt omkring i byen.
Nu har byfornyelsesgruppen i Agger taget ideen op. Der er ikke så mange af de gamle træbøjer tilbage, men på bestilling fra gruppen har håndværkskyndig mand fremstillet 15 nye stærekasser i samme design. Og fire medlemmer af byfornyelsesgruppen er lige blevet færdige med at male dem hvide med røde striber.
Alle 15 stærekasser er allerede afhændet, og de første bliver i disse dage sat op rundt omkring i byen.
Britta Bauer, en af de fire kvinder bag projektet, håber, at stærekasserne kan blive en slags vartegn for Agger, lidt ligesom de gule huse er det for Skagen. Men hun erkender også, at ikke alle i Agger er lige begejstrede for projektet.
- Og det er fint nok, at der er mange meninger om det, siger hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.