Nye boligplaner i Strandby

Plan- og miljøudvalget har givet grønt lys for lokale ønsker om udvikling nord for byen

Marianne Isen
Det er i dette område nord for Strandby, kommunen nu vil lave nyt parcelhuskvarter. Foto: Grete Dahl
Erhvervspolitik 6. september 2013 14:29

STRANDBY: Plan- og miljøudvalget har nu besluttet sig for at efterkomme lokale ønsker om at lave en ny udstykning af byggegrunde nord for Strandby. Desuden vil man i nærheden af det nye boligområde tillade erhverv såsom mindre håndværksvirksomheder. Begge områder skal der udarbejdes nye lokalplaner for.

Det nye boligområde er trekantområdet i det nordvestlige Strandby imellem Nørgårdsvej, Rugskellet og Strandvej.

- Vores beslutninger følger de ønsker, der er lokalt og som er fremgået i forbindelse med de to planer Helhedsplan for Strandby og ændring til prospekt arealudvikling Strandby, oplyser formanden for udvalget John Christensen.

Han regner at udstykningen og byggeriet i det nye Strandby Nord kommer til at foregå i etaper.

Området kommer til at bestå af syv boliggrupper med varierende grundstørrelser, et grønt fællesareal og grønne arealer med stier.

Arealerne ejes i dag af Frederikshavn og to private.

Udsyn til vandet

I oplægget til den nye lokal, som skal udarbejdes fremgår det, at arealet ned mod de ældre huse og sommerhuse langs vandet skal være friholdt for bebyggelse. Udsynet er en vigtig kvalitet for de nuværende beboere.

Nye virksomheder

Det andet punkt på plan og miljøudvalgets dagsorden omkring erhvervsudvikling handler om et område på 7,5 hektarer som mod øst grænser op til jernbanen og mod syd til Skeltvedvej og det eksisterende erhvervsområde.

- Vi forestiller os, at der i alt udstykkes 11 erhvervsparceller på 3500-4500 kvadratmeter, som får adgang fra Skeltvedvej, forklarer John Christensen.

I dag er det nuværende erhvervsareal syd for Skeltvedvej, og der er faktisk ikke flere ledige erhvervsgrunde.

- Og muligheden for at starte eller videreføre en mindre erhvervsvirksomhed samtidig med at man får mulighed for at bosætte sig i de nye attraktive omgivelser vil være gavnligt både for bosætningen og erhvervsudviklingen i Strandby, siger John Christensen (V)

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...