Nye CERN-fund er omgærdede af mystik
Partikeldetektoren ved forskningscentret i CERN har opdaget en gruppe partikler, som slet ikke stemmer overens med standardmodellen. Er der tale om en hidtil ukendt kraft eller partikel?
I detektoren kolliderer protoner, og ind imellem opstår der partikler, der kaldes B-mesoner. De består af en bottom-kvark og en antikvark. Detektoren måler, hvordan B-mesonerne henfalder, og det gør de ikke helt på den måde, som fysikernes bedste teori for elementarpartikler - den såkaldte standardmodel - forudsiger.
Ifølge standardmodellen er der tau-partikler - en slags tung fætter til elektronen - blandt de partikler, som B-mesoner henfalder til. Men i eksperimentet dukker der 25-30 procent flere tau-partikler op end forudsagt af teorien.
Ny form for stof opdaget ved CERN
- De færreste fysikere ville have forventet dette resultat,« udtaler den teoretisk fysiker Zoltan Ligeti fra Lawrence Berkeley National Laboratory i USA til Scientific American. »Det er ikke nemt at få til at passe ind i de mest populære modeller. På den måde er det ganske overraskende.
Overskuddet af tau-partikler kan tyde på, at der er en hidtil ukendt kraft eller partikel på spil. Endnu er resultaterne dog ret usikre, og der kan sagtens være tale om en statistisk tilfældighed. I så fald forsvinder det uventede signal, efterhånden som fysikerne får flere data.
Når udmeldingen fra CERN alligevel har skabt opmærksomhed, er det fordi, andre eksperimenter tidligere har peget i samme retning. Så nu glæder fysikerne sig til at analysere nye data fra den opgraderede LHC-accelerator, og så vil det vise sig, om der rent faktisk er tale om en helt ny elementarpartikel.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
De flotteste mikroskopbilleder: kødædende havplante og flagermusefoster
Her er forklaringen på de mystiske billeder fra regnskoven.
Forsker-jubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven
Stor edderkop fundet i Sydamerika
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.