Nye ejere til Spar Karby i Hvidbjerg
Spar-butikken i Hvidbjerg får nye og yngre ejere
HVIDBJERG: Fra 1. maj vil det ikke længere være Tove og Hans Pedersen, der står for Spar-butikken i Hvidbjerg.
Det er nemlig blevet tid til, at nye og yngre kræfter skal føre butikken videre.
- Vi har været her i 42 år, og nu skal der ske noget nyt. Nu er det en ung købmand med gejst, butikken får, og det giver gode muligheder, siger Hans Pedersen.
Det er Jens Andersen, der overtager butikken i Hvidbjerg. I forvejen er han også ejer af Sparbutikkerne i Thisted, Koldby og Snedsted.
- Jeg blev ringet op af Hans, som spurgte, om jeg ville overtage butikken, og det var der ingen diskussion omkring. Hans er en erfaren købmand, og han er en reel mand, så det var ikke svært at sige ja til, siger han.
Jens Andersen mener ligesom Hans Pedersen, at han kan bringe frisk energi til købmandsforretningen.
- Vi griber det anderledes an. Vi bruger for eksempel mange af de digitale muligheder, der er. For eksempel får vi digitale priser. Det betyder, at kunderne kan være sikre på, at den pris, de ser, er den rigtige, fordi de hele tiden er opdaterede, siger han.
Det bliver Købmand René Kristensen, der til dagligt kommer til at bestyre Spar-butikken som købmand. Han er derudover medejer af butikken.
René Kristensen har været butikschef for Spar i Koldby i ni år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.