Nye filmoptagelser ved Rubjerg Knude
VestEvent skal bistå hollandsk filmselskab på stranden ved Løkken og ved Rubjerg Knude
LØKKEN: Det hollandske filmselskab Dutch Mountain Movies gæster Løkken midt i august, hvor selskabet skal filme på stranden og ved Rubjerg Knude Fyr. Filmen er en børnefilm, og handler om en dreng og hans gode ven, som er en robot.
- Der kommer ca. 30 personer i alt, fortæller indehaveren af Løkkenfirmaet VestEvent Martin Svendsen. Han er sammen med kollegaen Marianne Fisker hyret til at bistå ved catering, logistik og sikkerhed under filmoptagelserne. I den sammenhæng skal firmaet også stå for sikkerheden, når der skal filmes på havet, hvor drengen i filmen bl.a. skal ud i en jolle.
- Endnu en gang kommer Løkken og omegn på lærredet med vores fantastiske natur og kystlinje, siger Martin Svendsen.
- Filmholdet har fået de fornødne tilladelser til bl.a. at filme ved Rubjerg Knude Fyr. Det bliver dog en udfordring, da fyret er et af de mest besøgte steder langs den nordjyske vestkyst. Det stiller store krav til filmholdet at få følsomt udstyr og special-effekter til at gå hånd i hånd med vand, blæst og ikke mindst sand. Vi glæder os meget til at være sparringsparter om disse udfordringer, udtaler Martin Svendsen
Derfor bliver brug for ekstra hænder til den spændende og specielle opgave, og Martin Svendsen håber, at der vil være 6-10 frivillige – gerne pensionister – der kunne tænke sig at hjælpe i to dage, når der filmes. Kontakt evt. Martin Svendsen for yderligere info.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.