Aabybro

Nye folk i Kultur- & ErhvervCenters Jammerbugt bestyrelse

Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn afløser Henning Julin

Bestyrelsen består nu af øverst fra Venstre Karsten Højen, direktør, Mogens Poulsen, tidligere ejer af Gjøl VVS, Lars Enevold Pedersen (nyt bestyrelsesmedlem) Trine Schultz, kunstner, lektor og associate professor ved Aalborg Universitet, Søren Svendsen (ny formand) og Helle Bak Andreasen – kommunalpolitiker og formand for Jammerbugt Kommunes udvalg for Kultur, Fritid og Landdistrikter. Privatfoto
Bestyrelsen består nu af øverst fra Venstre Karsten Højen, direktør, Mogens Poulsen, tidligere ejer af Gjøl VVS, Lars Enevold Pedersen (nyt bestyrelsesmedlem) Trine Schultz, kunstner, lektor og associate professor ved Aalborg Universitet, Søren Svendsen (ny formand) og Helle Bak Andreasen – kommunalpolitiker og formand for Jammerbugt Kommunes udvalg for Kultur, Fritid og Landdistrikter. Privatfoto

Opdateret kl. 12:45

AABYBRO: Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt i Aabybro, mistede i efteråret sin hidtidige bestyrelsesformand Henning Julin, der døde efter længere tids sygdom.

På den baggrund har bestyrelsen rekonstrueret sig med nyt medlem og ny formand. Søren Svendsen, der til daglig er direktør for Aalborg Lufthavn, er indtrådt som ny formand, og som nyt bestyrelsesmedlem er direktør for Visit Nordjylland Lars Enevold Pedersen indtrådt i bestyrelsen.

Derudover består bestyrelsen af Mogens Poulsen, tidligere ejer af Gjøl VVS, Trine Schultz, kunstner, lektor og associate professor ved Aalborg Universitet og Helle Bak Andreasen, kommunalpolitiker og formand for Jammerbugt Kommunes udvalg for Kultur, Fritid og Landdistrikter.

Søren Svendsen glæder sig over den nye bestyrelse, og han har allerede taget arbejdstøjet på.

- Jeg synes i den grad, vi her har at gøre med et spillested af helt særlig karakter, fordi publikum har mulighed for at komme helt tæt på kunstnerne, siger han.

Søren Svendsen er imidlertid ikke i tvivl om, at kapaciteten skal øges, så der kan sælges flere billetter.

- Vi går i gang med at udvide salen ved at inddrage balkonen, og det kan give 60-70 pladser ekstra, siger Søren Svendsen, der ikke er i tvivl om, at økonomien godt kan blive en tand bedre.

- Her er en sund økonomi, men der er heller ingen tvivl om, at der skal en ordentlig økonomi til, hvis vi skal lave de ting, vi gerne vil, nemlig et bredere repertoire og flere koncerter. Hvorfor ikke sige 40 koncerter i stedet for 20, siger han.

Også Karsten Højen, direktør, ser fremad.

- Det har været et år, hvor det er gået op og ned. Ikke mindst fordi, vi har mistet lejeindtægter. Men det ser nu ud til at lykkes med at få en lejer ind. Det er vi meget glade for, og jeg er sikker på, at vores bestyrelsesformand har masser af gode ideer til, hvordan vi kan udvikle vores økonomi i en positiv retning, siger han.

Arrangementerne både i 2015 og 2016 har direktøren også positive toner overfor.

- Det har været et flot år, men jeg glæder mig rigtigt meget til 2016, for der præsenterer vi det flotteste program nogensinde, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden