Nye job på center

Nyt team skal sikre lavere sygefravær og fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladserne

Jobcentret søger selv seks nye medarbejdere.Arkivfoto: Grete Dahl <i>Grete Dahl</i>

Jobcentret søger selv seks nye medarbejdere.Arkivfoto: Grete Dahl Grete Dahl

JAMMERBUGT:Kommunen søger seks nye medarbejdere, blandt andet til et nyt fastholdelsesteam.

Sagsbehandlere, ergoterapeuter og psykologer skal arbejde med at forebygge sygefraværet på private og offentlige virksomheder samt fastholde sygemeldte på arbejdspladserne. Kommunen håber ved for eksempel at have en psykologs kompetencer i teamet, at det vil kunne medvirke til at forebygge og afhjælpe stress­situationer, før det udvikler sig til sygemeldinger på en arbejdsplads.

- Vi er meget opmærksomme på, at stress og det psykiske arbejdsmiljø kan ramme på en arbejdsplads og kan være en af årsagerne til, at medarbejdere sygemeldes fra jobbet. Vi kan rådgive og sparre med virksomhederne i forhold til fastholdelse af stressramte medarbejdere. Vi kan også tilbyde samtaler med stressramte medarbejdere, hvor der er risiko for sygemeldinger, eller vi kan hjælpe medarbejdere, som vender tilbage efter en sygemelding, siger arbejdsmarkedschef Jannie Knudsen.

- Det er helt klart, at med et fastholdelsesteam kan vi samle al ekspertisen et sted. Derfor er det en rigtig god ide at have et fastholdelsesteam, hvor der er forskellige faglige profiler og kompetencer, der kan spille sammen til glæde og gavn for borgerne og virksomhederne, siger Jammerbugt Kommunes formand for Beskæftigelsesudvalget Morten Klessen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.