Nye ledere til april

Skoler i Brønderslev får ny leder tidligere end planlagt.

Fire skoler får ny fællesleder fra 15. april - Jesper Saugstrup, der er leder på Toftegårdsskolen i Jerslev, bliver fællesleder for Hedegårdsskolen og Thise Skole.Arkivfoto: Kurt Bering

Fire skoler får ny fællesleder fra 15. april - Jesper Saugstrup, der er leder på Toftegårdsskolen i Jerslev, bliver fællesleder for Hedegårdsskolen og Thise Skole.Arkivfoto: Kurt Bering

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Allerede 15. april får flere skoler ny leder. En række skoler er blevet slået sammen parvis med fælles ledelse, og de nye fællesledere er udpeget og skulle begynde til august. Men for Brønderslevs vedkommende kommer rokaden nu til at ske tidligere end planlagt, nemlig 15. april. - De forandringer, vi laver inde i Brønderslev, betyder, at vi for at give de bedste mulige betingelser for lederne har vurderet, at det var mest hensigtsmæssig at rokere dem allerede 15. april, fortæller skolechef Jakob Ryttersgaard. Årsagen er blandt andet planlægningen af det kommende skoleår. - For skolelederne har det været et ønske at være en del af planlægningen af det kommende skoleår, fortæller Jakob Ryttersgaard. - Også for ikke at føle, at man skulle stå med et ben hvert sted, så har vi følt, at det var hensigtsmæssigt at flytte dem nu. Rokaden omfatter fire skoler. Kim Højbo, der var leder i Serritslev, bliver leder af Toftegårdsskolen i Jerslev. Jesper Saugstrup, der i dag er leder på Toftegårdsskolen i Jerslev, bliver ny fællesleder for Hedegårdsskolen og Thise Skole. Jørgen Dyrskjøt, der er leder på Hedegårdsskolen, bliver dels en del af ledelsesteamet på Skolegades Skole og på Serritslev Skole og dels pædagogisk udviklingskonsulent i kommunen. Torben Mikkelsen, der er leder på Skolegades Skole, bliver fællesleder for Skolegades og Serritslev Skole. Der skal også ske rokade i Asaa og Agersted, men her venter man til 1. august. Her bliver Jørgen Pedersen, der i dag er leder på Asaa Skole, fællesleder for Asaa og Agersted Skoler. Mogens Møller Jensen, der i dag er leder i Agersted, skulle have været med i lederteamet i Asaa og Agersted, men det er blevet lavet om. - Han træder ind i ledelsesteamet på Søndergades Skole, og der vil blive en nyansættelse i Agersted, fortæller Jakob Ryttersgaard. Klokkerholm og Flauenskjold Skoler blev allerede i august 2011 slået sammen med fælles ledelse. I alt otte skoler bliver slået sammen to og to med fælles ledelse, og det skal give en besparelse på 3300 ledertimer. Skolerne er fortsat to skoler med hver sin økonomi, selv om de får fælles leder.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.