Biler

Nye miljøkrav får stor betydning for danske bilejere

Kommende Euro 7-regler stiller ikke kun krav til bilers udstødning, men skal også omfatte bremsestøv, dækslid og elbiler

Kravene til biler med forbrændingsmotorer strammes. Det gælder også kontrollen.
Kravene til biler med forbrændingsmotorer strammes. Det gælder også kontrollen. Foto: DUC

Opdateret 25. november 2022 kl. 10:51

STRAMNING: Danskerne skal vænne sig til, at det bliver mere udfordrende at være bilejer. Det står klart, efter at EU-Kommissionen har søsat første udkast til nye skrappere miljøkrav, som forventes at træde i kraft i 2025.

Det handler om den nye Euro 7-norm, der bevæger sig fra mest at handle om udstødning fra benzin- og dieselmotorer til nye områder som bremsestøv og mikroplast fra bildæk. Elbiler skal nu også bedømmes på, hvor effektive de er til at udnytte batteriet, lige som der kommer krav til batteriets levetid. Efter fem år/100.000 km skal kapaciteten være mindst 80 pct, og efter otte år/160.000 km på mindst 70 pct.

De konventionelle biler får strammet skruen for, hvor meget CO2 og NOx, de må udlede, mens der bliver mere kontrol. Det skal bl.a. ske til de periodiske syn, hvor der nu skal tjekkes, hvor meget, CO2, de har belastet miljøet med siden sidste syn, så det ikke kun bliver et øjebliksbillede i synshallen. Samtidig skal bilerne – i modsætning til i dag – også leve op til kravene, når de er kolde og ikke kørt driftsvarme, så der kommer styr på dem, der kun kører mindre ture. Her har også været talt om online-rapportering af en bils helt aktuelle forurening. Men det forhindrer de europæiske love om databeskyttelse.

Mere gennemskuelighed

Lone Otto, som er områdechef i teknisk rådgivning hos FDM, og næstformand i den internationale tekniske arbejdsgruppe blandt automobilklubberne, er positiv over for de nye Euro 7-krav.

Her kommer ud over krav om levetid også papir på batteriernes samlede CO2-aftryk.

- Vi har lagt meget vægt på kravene til batterier. Det tvinger batterifabrikanterne til at lave andre batteripakker og dermed kemisammensætninger, som belaster miljøet mindre og gavner holdbarheden. Det giver mere gennemskuelighed, siger Lone Otto.

Samtidig skal forbruget for alle biltyper overvåges tættere.

- Ved at trække data direkte fra bilen, kan man se, hvor mange liter brændstof eller hvor mange kWh en elbil har brugt, og så dividere det med antallet af km siden sidste syn. Det bliver omsat til tal for CO2-belastningen, konstaterer Lone Otto.

Hyppigere kontrol skal give mere overblik.

- Overvågningen skal give et mere virkelighedsnært billede. Man skal sikre sig, at der ikke sker manipulationer som med dieselgate, siger Lone Otto med henvisning til VW’s samt flere andre bilproducenters manipulationer med målinger på dieselbiler i sidste årti.

De nye krav kommer kort tid efter, EU Kommissionen har meldt ud, at det skal være forbudt at sælge konventionelle biler i EU efter 2035, fordi udledningen af CO2 skal være nul.

Det samlede Euro 7-oplæg har givet store reaktioner fra bilbranchen og miljøorganisationer, der med hver deres standpunkt især reagerer på krav til udstødningen. Således har den tyske sammenslutning for bilindustrien (VDA) og den europæiske ditto, ACEA, med BMW-chefen Oliver Zipse i spidsen kaldt planerne for "Ikke gennemførlige med hensyn til deadlines".

VDA oplyser til det tyske bilblad Autobild, at kravene vil betyde prisstigninger på 100-150 euro per bil eller cirka 1.000 kr. ab fabrik.

På den anden side betegner den tyske miljøorganisation DUH og Greenpeace EU-Kommissionens forslag som en skandale. Jürgen Resch, som står i spidsen for DUH, kalder det et ”Knæfald for dieselselskaberne”, der tilsidesætter sundheden over bilindustrien.

EU-kommissionen mener dog, at målene er realistiske og ikke vil bremse udviklingen af elmotorer.

Forbrændingsmotorer forsvinder

De kommende Euro 7-krav gælder kun helt nye biler. Det vil i alle tilfælde sige, at der er mange af de nuværende motorer, som kan køre videre med modifikationer.

Mens der tidligere gik flere år mellem hver gang, EU-kravene blev skærpet, tror Lone Otto, det nu vil ske i et større tempo.

- Det bliver mere dynamisk, end før. Der sker en rivende udvikling inden for elbiler, og det betyder, at der kommer regulativer, som bliver løbende justeret, siger Lone Otto.

Hvordan vil danske bilister og bilkøbere mærke den her udvikling?

- Der er ingen tvivl om, at flere bilproducenter vil begynde at udfase forbrændingsmotorerne længe før 2035. Man har nogle eksisterende platforme nu, og dem vil man nok køre færdige, samtidig med, at disse bliver renere og mere robuste. Men jeg tror ikke, at man vil se nyudviklinger inden for forbrændingsmotorer. Her vil bilfabrikkerne have et andet fokus, siger Lone Otto.

Således er der også planer om at tvinge plug-in-hybrider til at køre på ren eldrift i storbyernes miljøzoner. Det skal ske med ”geofencing”, der skaber zoner for bilerne.

Skrappere miljøkrav

Sådan ser planerne ud for Euro 7:

  • Bedre kontrol med udledninger ved kolde motorer på op til 45 grader.
  • Dieselmotor skal mindske udledningen af NOx/km en del til under 60 mg. CO2 fra benzinmotorer skal halveres til 50 gr/km. I 2035 skal Co2-udledningen være nul, så forbrændingsmotorerne forsvinder.
  •  Krav til elbilernes kW-forbrug per km.
  •  Grænseværdier for bremsestøv og mikroplast fra dæk.
  • Nye biler skal leve op til de miljøkrav, de er typegodkendt efter i 10 år/200.000 km mod i dag fem år/100.000 km.
  • Krav til levetid for batterier i elbiler. Efter fem år/100.000 km skal kapaciteten være 80 pct, og efter otte år/ 160.000 km til 70 pct. Producenterne skal redegøre for CO2-belastningen.
  • EU vil gerne have online-data fra bilernes forbrug, men i første omgang skal det opsamles i bilernes datalagre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden