Nye misbrugssager mod 78-årig oldefar

Det vælter ind med nye sigtelser om misbrug af børn i sagen mod den 78-årige mand fra Brønderslev.

Selv nægter han sig skyldig i alle sigtelser, men siden anholdelsen af den 78-årige "oldefar" fra Brønderslev har Nordjyllands Politi sigtet ham for i alt ni sager om seksuelt misbrug af børn fra hans familie og omgangskreds. Senest er der anmeldt fem nye misbrugssager. Det drejer sig om anden kønslig omgang og analt samleje med børn, som i dag alle er voksne. Nye sager i omgangskredsen De har først nu anmeldt pensionisten, der sammen med tre andre fra familie og omgangskreds i starten af december blev sigtet for gennem en årrække at have seksuelt misbrugt en nu 11-årig pige fra familien. De nye sigtelser drejer sig om misbrug af børn, der angiveligt er fra omgangskredsen. Der er tale om en nu 33-årig mand, som ifølge sigtelsen blev misbrugt, fra han var 13 år, til han var 14 år, og en nu 26-årig mand, som blev misbrugt, fra han var otte år, til han var ni år. Sager fra fortiden Derudover er den 78-årige sigtet for at have seksuelt krænket to drenge, som ifølge NORDJYSKEs oplysninger er brødre. Den ene er en nu 22-årig mand, som man mener, blev misbrugt gennem fem år, fra han var seks, til han var 11 år. Den anden bror er i dag 18 år, og han blev angiveligt misbrugt gennem seks år, fra han var 11 og helt frem til for et år siden, da han blev 17 år. Den sidste nye sigtelse drejer sig om en kvinde, som i dag er i midten af tyverne. Sigtelsen går på, at hun gennem fire år blev udsat for seksuelle krænkelser, fra hun var seks år, til hun blev ti år. Hun er ifølge NORDJYSKEs oplysninger søster til en anden kvinde, der som barn blev misbrugt af "oldefaren".

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.