Nye perspektiver for erhvervsliv i Arktis

Nu skal nordjyske kompetencer fra Grønland gøres internationalt kendte

Thorkild M. R. Lauridsen, direktør for Arctic Consensus - et forum for fremme af udvikling i Arktis med nordjysk base: - Erhvervsvirksomhederne må se mod nord. Foto: Torben Hansen

Thorkild M. R. Lauridsen, direktør for Arctic Consensus - et forum for fremme af udvikling i Arktis med nordjysk base: - Erhvervsvirksomhederne må se mod nord. Foto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Minedrift, industrialisering, nye sejlruter, isfrie farvande - udsigten til ny økonomisk aktivitet i Arktis åbner muligheder for ny økonomisk aktivitet og nye arbejdspladser i Nordjylland.

At gøre dét perspektiv tydeligt for både landsdelens eget erhvervsliv og for beslutningstagere på dansk og EU-niveau er målet for den nordjyske erhvervsfremme-organisation Arctic Consensus.

Det sker blandt andet med en række møder under titlen North Denmark Arctic Dialogue, som holdes dels hos NordDanmarks EU-repræsentation i Bruxelles, dels hjemme i Danmark.

Porten til Arktis i 40 år

Initiativet er blevet godt modtaget, fortæller direktør i Arctic Consensus, Thorkild M. R. Lauridsen.

- Nordjylland har jo været porten til det arktiske i 40 år, og vi synes, det er på tide, at den helt unikke kompetence, der rent faktisk er i landsdelen i forhold til Grønland og de arktiske i øvrigt, bliver bredere kendt og bliver brugt i nationale og internationale sammenhænge, siger han.

De første to møder har været holdt, det først i København, det andet i Bruxelles, hvor 14 såkaldte professionelle interessevaretagere i Kommissionen og Parlamentet deltog.

- Et af de områder, hvor vi ser mulighed for at skabe merværdi for både Grønland og Nordjylland, er at være meget stærkere fokuseret på EU. Der er stærke arktiske ambitioner i EU, man har fået en observatørpost i Arktisk Råd og har gennem årene givet ret mange penge til Grønland og adgang til EU’s rammeprogrammer, selvom Grønland ikke er medlem. Der er altså et potentiale for at bruge EU og Nordjylland og Grønland til i fællesskab at skabe vækst på området, vurderer Thorkild Lauridsen.

Cirkumpolar satsning

Arktis betyder her især landene rundt om Nordpolen: Grønland, Island, Færøerne, Norge og Canada.

- Det er dem, vi vil have fokus på i nævnte rækkefølge, siger Thorkild Lauridsen.

To tal kan illustrere den nordjyske styrke på arktiske aktiviteter: Der er 71 medlemmer af den transatlantiske sammenslutning Arctic Business Network, der har sekretariat i Aalborg. En tredjedel af dem er nordjyske - lidt afhængig af definitionen, og netværket repræsenterer tilsammen en omsætning på omkring 40 milliarder kroner, dog ikke udelukkende på aktiviteter i det høje nord.

Fisk og råstoffer er oplagte interesseområder for nordjyske virksomheder, men Thorkild Lauridsen fremhæver også udviklings- og vækstpotentialet på et tredje område: de nye sejlruter, muliggjort af den svindende is i de polare farvande.

- De nye ruter er ikke en konkurrent til Suez, men de giver mulighed for ændrede trafikstrømme mellem Asien og Europa og i Arktis.

- Der kan simpelthen åbne sig nye former for markedskonstruktioner i de arktiske lande, forklarer han.

Det har flere perspektiver. Over de næste 50 år vil det stadig kræve isforstærkede skibe at sejle i området, og det vil sige, der åbnes op for vækstmuligheder med hensyn til produktion af isklasseskibe og uddannelse af søfolk, der skal sejle dem.

Is eller ikke, de arktiske farvande vil også i fremtiden være farlige - kolde, vidtstrakte og øde. Det rummer et andet stort erhvervsmæssigt vækstpotentiale: sikkerhed.

- Der skal simpelthen laves nye systemer og løsninger for beredskabet, forklarer Thorkild Lauridsen.

Øget trafik og industrialisering gør også miljøsikkerhed til en område med kæmpemæssigt vækstpotentiale, og dér har Danmark jo også en ekspertise, påpeger han.

Erhvervslivet må se mod nord

Men ingenting kommer af sig selv.

- At skabe vækst i Nordjylland. samtidig med at der er vækst i Arktis, kræver naturligvis politisk fokus, og det er der allerede. Men det kræver også, at virksomhederne kigger den vej og er med til at understøtte udviklingen. Det kan meget vel være, at pengene lige nu er meget lettere at hente i Norge, men de kompetencer, man udvikler der, er også rigtig relevante i forhold til de muligheder, der ligger på Grønland, Island og Færøerne, pointerer han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.