Nye præster i Sydthy og på Hannæs

Vestervig-Agger og Tømmerby-Lild fik nye præster i går.

Ny kirkebogførende sognepræst i Tømmerby-Lild blev den 48-årige Anna-Marie Sloth. Her ses hun sammen med provst Henning Bjørndal Sørensen. Foto: Diana Holm

Ny kirkebogførende sognepræst i Tømmerby-Lild blev den 48-årige Anna-Marie Sloth. Her ses hun sammen med provst Henning Bjørndal Sørensen. Foto: Diana Holm

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Såvel Vestervig-Agger som Tømmerby-Lild pastorater fik ny sognepræst i går. Ny kirkebogførende sognepræst i Tømmerby-Lild blev den 48-årige Anna-Marie Sloth. Efter studentereksamen fra Thisted Gymnasium & HF 1982 blev Anna-Marie Sloth, der er fra Bedsted, cand. theol. fra Aarhus Universitet 1992. Herefter fik hun embede i Vorup ved Randers og havde senest embede i 10 år i Skivum-Giver-Blære Pastorat i Himmerland. I 2005 mistede hun sin 16-årig søn ved en trafikulykke, og det fik hende til at sige sit embede op med udgangen af 2006. Efterhånden har hun så taget flere vikariater, og senest har hun nu været vikar i knap tre måneder i Louns-Alstrup-Strandby Pastorat i Vesthimmerland. Som en udløber af sin private sorg og sorgbearbejdelse har Anna-Marie Sloth skrevet en lille bog om det at miste. Den har titlen "Det dyrebare liv", og hun holder også foredrag om dette emne. 61-årig præst i Vestervig-Agger Vestervig-Aggers nye sognepræst hedder Claus Nybo. Han er 61 år, født i Skørping, men opvokset i København og Aarhus. Claus Nybos teologiske studier omfatter bl.a. en opgave (svarende til et speciale) i gammeltestamentlig eksegese (fortolkning af bibelske tekster), indleveret som en afhandling om Jobs Bog til Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, 2001. Senere har han afleveret opgave i nytestamentlig eksegese om Matthæusevangeliet, kapitel 5, vers 13-20, og en opgave i tematisk perspektivering af Moselovens betydning i Matthæusevangeliet ved Det Teologisk Fakultet ved Københavns Universitet, juni 2011. I efteråret 2010 indleverede han en opgave i dogmatik, nemlig en redegørelse for luthersk nadverforståelse med inddragelse af Den Augsburgske Bekendelse og Den Lille Katekismus ved Det Teologisk Fakultet ved Københavns Universitet, september 2011. Han fik sin ordination i sidste måned.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.