Nye regler for batterier til høreapparater
Batterier skal fremover bestilles hos firmaet Metaligen
REBILD: Regionerne har fra 1. januar 2013 fået det samlede ansvar for udlevering af høreapparater. Det betyder ændringer for hørehæmmede - blandt andet i forbindelse med udlevering af batterier, oplyser Rebild Kommune på sin hjemmeside.
Region Nordjylland har lavet en aftale med firmaet Metaligen om udlevering af batterier direkte til borgeren. Hvis du er høreapparatbruger og bor i Region Nordjylland, skal du fra nu af bestille dine batterier direkte hos Metaligen. Oplysningerne om bestilling af batterier til høreapparater kan du også finde på kommunens hjemmeside www.rebild.dk under Sundhed og Pleje > Høreomsorg.
Rebild Kommune har besluttet, at der skal være en rimelig tid til at vænne sig til de nye regler, så det næste halve års tid vil det stadig være muligt at få udleveret batterier i Borgerservicecentret, på bibliotekerne og hos høreomsorgen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.