Nye restriktioner i Grønland efter rekordsmitte
Efter et pressemøde tirsdag træder flere restriktioner i kraft på Grønland. Det skyldes øget coronasmitte.

Nuuk, capital of Greenland Hannibal Hanschke/Reuters
Grønland har rekordmange coronasmittede. Antallet af aktivt smittede - altså personer, som har coronavirus lige nu - er 604.
Som følge af de høje smittetal har grønlandske myndigheder tirsdag indført en række restriktioner som træder i kraft natten til onsdag den 5. januar lokal tid.
Dog gælder en række af restriktionerne kun i de byer og bygder, hvor der har været smittespredning fra ukendte kilder indenfor de sidste to uger.
Det gælder blandt andet kravet om at vise coronapas for alle borgere over 12 år, når de vil ind et sted, hvor der er offentlig adgang.
Derudover vil der være maksimalbelægning i offentlige lokaler, så der kun må være halvdelen af det antal mennesker, som brandmyndighederne har godkendt lokalet til.
Mens det bliver et krav om mundbind på alle steder, hvor der er offentlig adgang.
Restriktionerne er nødvendige for at holde samfundet i gang, mens sygehusvæsnet sikres, siger landsstyreformand Múte B. Egede på pressemødet.
Derudover er der er også en række ændringer som vil gælde alle borgere i Grønland.
Blandt andet vil borgere fremover få en sms, hvis de tester positiv for coronavirus på en pcr-test. Dermed skal borgere ikke længere vente på et opkald, hvis de er testet positive.
Det vil betyde, at borgere hurtigere kan gå i selvisolation, hvilket vil mindske smittespredningen siger landsstyreformand Múte B. Egede.
Samtidig vil det fra onsdag den 5. januar være den smittede borgers eget ansvar at kontakte sine nærkontakter.
Mens at selv selvtests gøres lettere tilgængelige i samfundet siger Múte B. Egede.
På pressemødet deltog landsstyreformand Múte B. Egede, landslæge Henrik L. Hansen og naalakkersuisoq for sundhed (sundhedsminister, red.) Kirsten Fencker.
Derudover vil alle borgere i aldersgruppen fra 18 til 40 år blive indbudt til at få deres tredje stik mod coronavirus i løbet af den kommende uge.
Mens de 5- til 11-årige børn kan forvente en invitation til deres første stik mod corona i løbet af januarmåned, siger Kirsten Fencker på pressemødet.
/ritzau/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.