Nye smæk til EH Aalborg
Oprykkerne tabte også sæsonens fjerde kamp klart
Opdateret kl. 22:06
HÅNDBOLD: EH Aalborgs håndboldkvinder har fået en ublid start på den nye sæson efter oprykningen til HTH Ligaen.
Heller ikke i fjerde forsøg lykkedes det cheftræner Karen Brødsgaards hold at hente point. Holdet tabte således lørdagens udekamp i Esbjerg med 25-34 efter 11-15 ved pausen.
Nordjyderne fik ellers en godkendt start på kampen og var efter 20 minutter blot bagud med et enkelt mål.
I anden halvleg var der dog ingen tvivl om, hvem der ville vinde. Esbjerg udbyggede således stille og roligt føringen og nappede en klar sejr.
Laura Damgaard blev topscorer for EH Aalborg med syv mål, mens Julie Jensen og Emma Steffin begge lavede fem mål.
Resultatet betyder, at EH Aalborg fortsat er sidst i HTH Ligaen uden point.
Næste udfordring for nordjyderne er en hjemmekamp mod topholdet Odense 15. september.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.