Thisted

Nye veje til kulturen

Stisystemet til og omkring det nye friluftsteater i Christiansgave er ved at være klar

Et system af perlegrusbelagte stier i parken Christiansgave knytter en række af Thisteds kulturinstitutioner sammen. I baggrunden skimtes Plantagehuset, der er et af elementerne i Kulturrummet.
Et system af perlegrusbelagte stier i parken Christiansgave knytter en række af Thisteds kulturinstitutioner sammen. I baggrunden skimtes Plantagehuset, der er et af elementerne i Kulturrummet. Bo Lehm

THISTED: Først når sommeren er forbi vil Thisteds friluftsteater stå klar i sin nye udformning. Men et system af stier, som skal forbinde en række af byens kulturinstitutioner, er ved at være færdigt - og er blevet forsynet med en belægning af gulbrun perlegrus.

Som en del af det store anlægsprojekt ved navn Kulturrummet fører stierne fra Plantagehuset, Vestergade og fra biblioteket og den nye musikskole på Tingstrupvej ind til Kulturringen - den nye sti, som omkranser friluftsteatret i Christiansgave.

Friluftsteatret har fået en ny scene, overdækket af et cirkelrundt tag og med en bygning, hvor de optrædende får toilet- og omklædningsfaciliteter. Selve scenen bliver omtrent ligeså stor som den tidligere, oplyser Carl-Peter Krarup fra Raabys Tegnestue, der er byggeleder for projektet.

Mange af de hidtidige bænkerækker i friluftsteatret erstattes af en græsplæne, hvor publikum kan sidde eller ligge. Der er sået nyt græs på dette areal, ligesom plænerne omkring de nye stier er blevet nyanlagt.

Mindre legeplads

Nyanlæggene berører også de yngste brugere af parken. De nye stier har skåret et hjørne af legepladsen tæt på friluftsteatret. Det er bl. a. gået ud over et område med buskads, mens den egentlige legeplads er reduceret med cirka en fjerdedel, oplyser Bjarne Karlsen, driftsassistent i Thisted Kommunes afdeling for drift og anlæg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden