Energiselskaber

Nyfors suveræn vinder ved udbud af el

Elselskabet overtager forsyningspligten i det meste af Nordjylland

Direktør Henrik Mentz kan konstatere, at Nyfors gjorde rent bord i Nordjylland.
Direktør Henrik Mentz kan konstatere, at Nyfors gjorde rent bord i Nordjylland.

NORDJYLLAND: Elselskabet Nyfors blev den suveræne vinder, da Energistyrelsen lavede landets første udbud af bevillinger til ”forsyningspligtig virksomhed” - hvilket vil sige at sørge for elforsyningen til de husstande, der ikke selv aktivt har valgt, hvor de vil købe deres el.

Forsyningspligten i stort set hele Nordjylland - minus Aalborg og Frederikshavn - var med i udbuddet, hvis resultat blev offentliggjort mandag. Nyfors vandt samtlige områder: Hirtshals, Nibe, Thy-Mors, Hornum, Aars, Taars og ikke mindst Energi Nord, der dækker det meste af Vendsyssel og Himmerland.

Nyfors, der selv har base i Brønderslev og Jammerbugt, overtager forsyningspligten i de nævnte områder 1. maj i år.

- Efter den dato vil folk, der flytter til disse områder, og som ikke selv vælger elselskab, automatisk blive kunder hos os. I branchen regner vi med, at 10 procent af alle husstande på sigt vil være forsyningspligt-kunder, siger Henrik Mentz, direktør i Nyfors.

- Det er vigtigt for os at få disse kunder, fordi de dermed lærer os at kende. Når man først kender et firma, er man mere tryg ved at handle med det, og det kan få betydning for vores salg af solfangere, varmepumper og den slags, forklarer Henrik Mentz.

Nyfors har i sit nuværende forsyningsområde ca. 45.000 kunder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden