Nyt album fra Safari-Band Bandets trommeslager har rødder i Hadsund
Der er lagt op til dans og højt humør, når Safari-Band går på scenen og spiller kendte klassikere, med et pust af nutiden. Publikum tages med på en musikalsk safari helt fra 50’erne og til i dag. Safari-Band sætter gang i fødderne og minderne til tonerne af The Beatles, Creedence Clearwater, PS12, TV-2, Danske Grandprix Hits og meget meget mere.
Den skønne forsanger og de talentfulde og entusiastiske musikere leverer høj kvalitet og indlevelse i musikken, der ikke er til at tage fejl af.
Dette har også sendt Safari-Band mod en bragende succes på live scenerne, på CD, musik streaming og hos radiostationerne, samt på landsdækkende tv.
Nyt album på gaden
Nu er de klar med deres første CD med 12 egne danske sange, der kan sætte gang i ethvert dansegulv. Interessen er allerede stor for det nordjyske orkester, der selv håber på at karrieren for alvor tager fart med denne udgivelse.
Al sang og musik på albummet er indspillet og produceret i guitarist og producer Mads Hyldahl’s studie; Hyldahl-Sessions, som han har hjemme, hvor han og forsangeren Lena bor.
Bysbarnet Per Mygind, er den hårdtslående trommeslager for Safari-Band. Med sine rødder i Hadsund, er han stolt af at være med til at sætte hjembyen på det musikalske landkort. Per startede i sit første band i Hadsund ungdomsklub i starten af 90’erne og kom i den sammenhæng både til at spille til Brofesten, i Parasollen på TV Nord og til Ungdomsringens Musikfestival i Aalborg.
Selvom Safari-Band nyder at spille de gamle danske klassikere og deres egne nye sange, har bandet et stort repertoire fyldt med både danske og engelske hits. Der er kort sagt alt det, der kan sætte gang i en god fest, og fælles for alt er, at det kan danses til. Safari-Band ser frem til et 2017 med masser af dansearrangementer, der allerede er ved at optage plads i kalenderen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.