Biler

Nyt benzinkort kan også bruges til at tanke el

Danske bilister og ikke mindst elbilister får nu mulighed for anskaffe sig et klassisk brændstofkort, der også omfavner opladning af elbilen

Det nye brændstofkort kan bruges til betaling på mere end 275.000 ladestandere i 35 europæiske lande.
Det nye brændstofkort kan bruges til betaling på mere end 275.000 ladestandere i 35 europæiske lande. Foto: DCC Energi

Opdateret kl. 14:00

SAMKØRSEL: Det skal være lige så let at eje en elbil, som det er at køre diesel- og benzinbil. Det er logikken bag en nye type brændstofkort, som DCC Energi nu introducerer på det danske marked. Det nye kort føjer gnidningsfri betaling for ladning af elbilen til det klassiske brændstofkort med nem betaling på hovedparten af de tusindvis af ladestandere, der findes herhjemme.

Brændstofkortet omfatter således roamingsamarbejde med alle de største operatører, herunder E.ON, Clever, landets øvrige tankstationer med ladestandere og naturligvis lynladerne på de danske Shell tankstationer. I alt ca. 90 procent af ladeinfrastrukturen.

Samtidig giver DCC Energis nye brændstofkort nye muligheder for elbilister, når det kommer til at køre elbil udenfor landets grænser. Gennem et udbygget samarbejde med Shell Recharge kan det nye brændstofkort bruges til betaling på mere end 275.000 ladestandere i 35 europæiske lande.

- Vi gik tidligere på året ind på ellademarkedet med en storstilet satsning og en helt ny forretningsenhed. I første omgang med etablering af lynladere på udvalgte Shell-tankstationer, og siden maj har vi med god succes også tilbudt ladeløsninger til private. Nu tager vi så næste skridt med et nyt mobilitetskort, som vi kalder det. Et kort, der giver den stadig voksende skare af danske elbilister nye, attraktive muligheder, når vi taler nem betaling på tværs af stort set hele ladeinfrastrukturen herhjemme og rundt om i Europa, siger Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi, i en pressemeddelelse.

Det nye brændstofkort kan bruges til både elladning og køb af traditionelt brændstof. Det er dermed relevant for stort set alle private bilister. Og for bilister med en benzin- eller dieselbil kan kortet også bruges til betaling af brændstof på både Shell, Q8 og F24 tankstationerne i Danmark. I alt mere end 460 tankstationer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden