Nyt blod til foreningernes paraply, FUF
ØSTERVRÅ: Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF) fik tilført nye, friske kræfter på årets repræsentantskabsmøde, der blev holdt i Østervrå Kultur- og Fritidscenter.
Kurt Munch, Strandby FDF, der har siddet i FUF’s styrelse siden 2003, trak sig på grund af sygdom. Til gengæld var der nyvalg af ikke mindre end fem personer.
Birgitte Jensen, der tidligere repræsenterede DDS Voerså, blev genvalgt, nu for Sæby Floorball Klub.
Ældre Sagen eller ....?
Henrik Carlsen, FUF’s mangeårige formand, blev også genvalgt for en to-årig periode, men understregede, at formandskabet nu splittes op på flere personer. Som 58-årig er Henrik Carlsen mere moden til et medlemskort til Ældre Sagen end et livsvarigt formandsjob i ungdommens fællesråd, så FUF skal til at se sig om efter en afløser.
Fem helt nye
Fem personer blev valgt til styrelsen for 1 år:
Per Gislund, FDF Skagen, Gunnar Møller Nielsen, SIK 80, Knud Hjørnholm, ØVI, Christian Nonboe Mikkelsen, Frederikshavn sejlklub, samt Camilla Bjerre, De grønne Pigespejdere.
På repræsentantskabsmødet var der ros til byrådets repræsentanter i FUF: Irene Hjortshøj (S) og Brian Kjær (S), og opbakning til en stor fritidskonference, som FUF afholder den 12. november i år.
Her vil FUF og kommunens foreningsfolk sammen med byrådet, førende trendsættere, de store landsorganisationer DUF og DIF og DGI sætte fokus på udviklingen af foreningslivet frem mod år 2020.
FUF opfordrede også til at kommunens foreninger bakker talstærkt op om arrangementet ”Stafet for Livet”, som i år afvikles 27.-28. august.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.