Nybyggeri

Nyt børneunivers på Stigsborg Brygge

Skole, børnehave og vuggestue skal kobles sammen i nybyggeri

Nørresundby

Stigsborg Brygge

Ny udstykning med op til

Foto Claus Søndberg

Nørresundby Stigsborg Brygge Ny udstykning med op til Foto Claus Søndberg

NØRRESUNDBY:Et nyt børneunivers på Stigsborg Brygge skal koble både vuggestue, børnehave og skole. Det står klart, efter at Byrådet i Aalborg Kommune har valgt at inkludere dette i deres budgetforslag for 2019. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder, at den nye skole, der forventes færdigbygget tidligst i 2023, vil få følgeskab af en børnehave med tilhørende vuggestue med plads til ca. 120 børn i alderen 0-5 år.

- Det handler i bund og grund om, at vi skal skabe gode sammenhænge i børnenes hverdag. Og der er ingen tvivl om, at når vi samler skole og dagtilbud, får vi nogle ganske unikke muligheder rent pædagogisk, hvor man kan følge børnene langt tættere igennem børnelivet. De vil helt sikkert nyde godt af de synergier, der opstår i sådan et fællesskab, lyder det fra skolerådmand, Tina French Nielsen (V).

Skolerådmanden regner især med, at børneuniverset er med til at gøre overgange fra den ene institution til den anden nemmere at håndtere for barnet. For eksempel vil børnehavebørn kunne få lov til at danne sig mere fyldestgørende opfattelser af, hvordan skolelivet er, og dermed gøre skolestarten lidt lettere.

Tilflyttere skaber nye behov Aalborg Kommune er i den positive situation, at man oplever befolkningstilvækst. Og med 7-8.000 kommende tilflyttere til Aalborgs nye bydel ud til fjorden, vil de nuværende institutioner i det omkringliggende område få svært ved at følge med. Prognoserne viser nemlig, at behovet for pladser i vuggestuer og børnehaver kun vil vokse i fremtiden.

- Det står nærmest bøjet i neon henover Aalborg-tårnet, at vi får behov for mere kapacitet i vores vuggestuer og børnehaver. Derfor er det også oplagt, at vi er på forkant med de fremtidige behov, og samtænker børneområdet i vores nye bydel, sagde Mai-Britt Iversen (S), der er Familie- og Beskæftigelsesrådmand.

I en ny central bydel, hvor der bygges tæt og varieret, er det en kunst at få udnyttet "kloge kvadratmetre". Det kræver samspil blandt bolig, byliv og arbejdsliv. Derfor vil bydelen også kendetegnes ved flerbruger-ordninger om for eksempel fællesarealer og infrastruktur - en tankegang, det kommende børneunivers vil understøtte.

Foruden børneuniverset vil den nye bydel både rumme erhverv, boliger, grønne og maritime rekreative områder, plejehjem og meget mere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst