Nyt formandskab i 3F Aalborg
Allan Busk og Lars Gaardbo er blevet valgt som formand og næstformand for 3F Aalborg
Opdateret 21. marts 2017 kl. 10:48
AALBORG: Allan Busk og Lars Gaardbo er fremover henholdsvis formand og næstformand for 3F Aalborg. Makkerparret blev valgt på den ordinære generalforsamling mandag aften.
Allan Busk afløser dermed Søren Elsberg, som hare været formand siden 2007. Søren Elsberg fylder 65 i år og skal dermed gå af i henhold til vedtægterne.
- Det er nogle store sko, jeg skal udfylde. Men jeg glæder mig til at stå i spidsen for Danmarks største 3F afdeling og være med til at tegne fremtiden for vores medlemmer, siger Allan Busk.
Den nye formand har været næstformand i hele Søren Elsbergs formandsperiode og har senest været konstitueret på grund af formandens sygdom.
Med valget af Allan Busk som formand blev næstformandsposten ledig. Den gik til Lars Gaardbo, som kommer fra busselskabet Keolis, hvor han var tillidsrepræsentant i Aalborg og fællestillidsrepræsentant for Keolis Danmark.
- Jeg har haft mange gode år i Keolis, men nu ser jeg frem til en ny og spændende udfordring. Hidtil har det været en enkelt arbejdsplads, jeg har repræsenteret, men nu gælder det mere end 17.000 mennesker i mange forskellige brancher, og det glæder jeg mig til, siger Lars Gaardbo.
De to blev valgt uden modkandidater på generalforsamlingen, hvor a-kasseleder Dan Oxholm desuden blev genvalgt for tre år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.