Nyt hjem til udviklingshæmmede

Det nye botilbud for udviklingshæmmede i Frederikshavn er langsomt ved at finde sig til rette på Gl. Skagensvej

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Leder af bofællesskabet, Annemette Mortensen, regner med, at de sidste småting falder på plads til foråret, men lige nu er hun bare glad for de nye faciliteter på Gl. Skagensvej. Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN: Selvom der stadig er hektisk aktivitet på de omkringliggende grunde og jordlodder på Gl. Skagensvej, så er et nyt bofællesskab for udviklingshæmmede flyttet ind på nummer 13. De 29 beboere kommer fra fem, nu nedlagte, bofællesskaber i Frederikshavn.

Ikke for, men med beboerne

Den største forskel på de Gl. Skagensvej, og det som beboerne kommer fra, er boligerne. De gamle bofællesskaber var indrettet med fællesrum i midten, hvorfra den enkelte beboers lejlighed lå i forlængelse af. Noget der ikke var helt optimalt.
- De (beboerne, red.) skulle hele tiden forholde sig til deres medbeboere, fordi der altid var nogen, når de kom ud i fællesområdet. Alle har brug for at kunne være sig selv indimellem, og det har de fået med de nye lejligheder, fortæller Annemette Mortensen, leder af bofællesskaberne.

Hele området er indrettet som en lille bydel med i alt syv huse, hver med plads til syv beboere, og flisebelagte gangstier over det hele.

Herre i eget hus

I det nye bofællesskab bor seks beboere side om side, som i et moderne lejlighedsbyggeri, i hver deres rummelige 2-værelses lejlighed, og i stedet for fællesrummet i midten, ligger det nu for enden af gangen.

- På denne måde kan beboerne bevæge sig frit og føle sig som ”herre i eget hus”, men samtidig er der pædagoger tilknyttet det enkelte hus, så de får den hjælp, de har brug for. Vi inddrager beboeren i deres egen pleje, og lade dem gøre de ting de formår. Det bedste er nemlig ikke at gøre tingene for beboeren, men med beboeren, fortæller Annemette Mortensen.
I modsætning til før, kan beboerne nu også nemt besøge andre, da en taxa, med tidsaftale, ikke længere er nødvendig.
- Nu kan de bare gå over i huset ved siden af, fortæller Annemette Mortensen.

Dejligt sted at bo

54-årige Klaus Bøgh Nielsen er én af beboerne på Gl. Skagensvej, og han glæder sig over sin nye lejlighed.

- Den er da dejlig, men det bedste er udsigten med alle de flotte træer. Og der er altid nogen at besøge, fortæller han.
Herefter tager Klaus sine træsko på og tager på visit i Hus 7, hvor en af hans bekendte bor.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.