Nyt indkøbscenter i Vejgaard på vej
Vejgaard i området ved Golfparken og Doravej skal have et bymæssigt knudepunkt med butikker, service og erhverv udover området Vejgaard Bymidte.
Sådan lyder oplægget til en god gang forprang blandt bydelens borgere.
Der er ikke tale om at begynde fra bar bund i området, der strækker sig fra umiddelbart syd for Humlebakken.
I forvejen findes en Spar-dagligvarebutik, radio/tv-forretning, blomsterbutik samt en række håndværks- og servicevirksomheder.
Dertil kommer, at der er interessenter, som gerne vil skabe en dagligvarebutik på Hadsundvej 128.
Boligområderne syd for Humlebakken er i dag er underforsynet med dagligvareforretninger. Et forhold, der er blevet skærpet af byggeri af mere end 400 ungdomsboliger i nabolaget for et par år siden.
Ansøgningen en en dagligvareforretning kan ifølge forvaltningen understøtte intentionen om at danne et bymæssigt knudepunkt med mulighed for byliv og flere butikker.
Ud over lokal forsyning af dagligvarer skal det føre til attraktive og uformelle mødesteder for borgerne i denne del af Vejgaard.
Fordebatten, hvor det er muligt at komme med synspunkter, idéer og forslag, vil blive gennemført fra 28. september til 12. oktober.
Det ventes, at den endelige plan for området kan godkendes i foråret 2017
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.