Nyt område med sommerhuse
Hvis byrådet i Hjørring siger god for det, kan der opstå et nyt sommerhusområde i Tversted
TVERSTED: Et nyt sommerhusområde i Tversted er nu tæt på at være godkendt. Teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune anbefaler det samlede byråd, at sige ja til en ny lokalplan og et tillæg til kommuneplanen, som åbner op for, at der kan bygges fritidsboliger på østsiden af Skolevej i Tversted. Den nuværende kommuneplan tillader kun bebyggelse af helårsboliger på stedet.
Området på omkring 4,2 hektar er i dag ubebygget. Den nordlige del af området ligger i byzone med tilladelse til opførelse af helårsboliger og den sydlige del af området ligger i landzone.
Teknik- og miljøudvalget ønsker at hele området skal være byzone med tilladelse til at bygge boliger, som både kan bruges som helårsboliger og fritidsboliger. Der må maksimalt bygges 40 huse i området.
Området ligger i dag op ad både helårsboliger og fritidsboliger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.