Detailbranchen

Nyt paradis for grillentusiaster

Der var lørdag stor åbningsfest for Weber World Store, der som eneste forretning i Vendsyssel har fuldt sortiment

Borgmester Birgit Hansen lagde vejen forbi for at klippe den røde snor. 

Foto: Peter Broen
Borgmester Birgit Hansen lagde vejen forbi for at klippe den røde snor. Foto: Peter Broen

Opdateret 20. marts 2017 kl. 11:56

ELLING: Det var en succesfuld åbningsdag for Weber World Store, der nu holder til i XL-BYG i Elling. 1300 kunder lagde i løbet af kun fire timer vejen forbi den nye forretning for at tage et kig på det flotte Weber-udvalg. Da dørene blev slået op klokken ni om morgenen, stod der allerede 350 mennesker i kø, hvor de første 50 kunder fik lov at få en goodiebag med hjem. I butikken blev der budt på champagne, kransekage, smagsprøver fra grillen og øl fra Skagen Bryghus. Ifølge tømmerhandler Torben Svendsen solgte butikken på dagen særdeles tilfredsstillende.

- Der var virkeligt god stemning. Ved at holde sådan et arrangement får vi en masse kunder i butikken, og køber de ikke noget på dagen, så har de i hvert fald fået øjnene op for forretningen og kommer forhåbentligt igen en anden dag, fortæller han.

Den røde tråd

Borgmester Birgit Hansen lagde vejen forbi for at klippe den røde snor.

- Den røde borgmester klippede den røde snor til forretningens røde gulv. Lad os sige det sådan, at der i hvert fald var en rød tråd i arrangementet, griner Torben Svendsen.

Størstedelen af kunderne var grillentusiaster, der var spændte på at tage et kig på det store udvalg, hvor priserne kan variere mellem alt fra 1000 til 40.000 kroner. XL-BYG har sågar deres egen Weber-klub med 700 medlemmer, der er åben for alle grillentusiaster. Klubben er under ledelse af sælger fra grillafdelingen Søren "Weber" Jensen, som han bliver kaldt i butikken.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden