Brønderslev

Nyt program for Seniorklubben

Seniorer skal besøge kommunens gartneri

Bestyrelsen for Seniorklubben med formanden, Martin Andersen, i spidsen opfordrer medlemmerne til at hverve flere medlemmer til klubben. Foto: Ole Torp
Bestyrelsen for Seniorklubben med formanden, Martin Andersen, i spidsen opfordrer medlemmerne til at hverve flere medlemmer til klubben. Foto: Ole Torp Ole Torp

ØSTVENDSYSSEL: Endnu en gang kan man konstatere, at et godt program for Syd-Østvendsyssel Seniorklub har set dagens lys. Det er forårsprogrammet med aktiviteter fra februar til juni, spændende fra foredrag og arrangementer til socialt samvær.

Det starter med den ordinære generalforsamling 16. februar i Kulturhuset i Hjallerup og fortsætter med et besøg 8. marts på Brønderslev Kommunes gartneri på Spejlborgvej i Brønderslev, hvor gartnerformand Rasmus Thorgaard vil fortælle om produktion, økonomi m.m.

15. marts er der teatertur til Vendsyssel Teater i Hjørring, hvor man skal opleve skuespillet ”Hvem spiller ud?” med Susanne Heinrich og Peter Schrøder.

Voergaard besøges 12. april. Under kaffen i Tinghuset fortæller Runa Christensen, som har været en af tovholderne ved restaureringen af Tinghuset, om Birketinget og Tinghuset.

Forårets flerdagstur går til Vestfyn med besøg på Krengerup Gods, Hagenskov Gods, Stensgaard økologiske landbrug inkl. gårdbutik for blot at nævne et par stykker af seværdighederne. Turen gennemføres ved min. 40 deltagere.

Bestyrelsen for Seniorklubben består af Martin Andersen (formand), Gynther Mølgaard (næstformand), Jytte Juul Jensen (kasserer), Frede Nielsen (sekretær), Jørgen Springborg, Steen Smalbro, Dagmar Vestergaard.

Denne bestyrelse opfordrer medlemmerne til at finde nye emner som medlemmer. På hjemmesiden www.landbosenior.dk/sydøstvendsyssel kan yderligere oplysninger om program og klub findes.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden