Prostitution

Nyt projekt hjælper prostituerede

Exit prostitution hjælper bl.a. de kvinder og mænd, der gerne vil ud af prostitutionsmiljøet - de første har allerede meldt sig

Projektet Exit Prostitution skal hjælpe de kvinder og mænd fra prostitutionsmiljøet, der ønsker at komme ud af branchen eller som ønsker at forbedre deres levevilkår, mens de er i branchen. Foto: Scanpix
Projektet Exit Prostitution skal hjælpe de kvinder og mænd fra prostitutionsmiljøet, der ønsker at komme ud af branchen eller som ønsker at forbedre deres levevilkår, mens de er i branchen. Foto: Scanpix Scanpix Danmark

AALBORG: Der er en vej ud af prostitutionsmiljøet for kvinder og mænd.

En vej som det nystartede projekt Exit Prostitution vil være med til at anvise. I landets fire store bykommuner deriblandt Aalborg er Exit Prostitution blevet søsat for to måneder siden. Projektet skal hjælpe de kvinder og mænd, der spejder efter en udgang i en tabubelagt branche eller som vil forbedre levevilkårene under prostitution.

Tiltaget hører under Socialstyrelsen, og på landsplan er der afsat 46 mio. kr. til formålet. I Aalborg er et team med fem socialrådgivere og en socialformidler klar til at række en hånd ud til målgruppen, der skal have bopæl i kommunen og et dansk sygesikringsbevis.

Projektet skal også være med til at give et billede af prostitutionsmiljøet og målgruppen i Aalborg, som man ikke ved meget om i dag. Dog ved man, at der er tale om klinikprostituerede, escortprostituerede, prostituerede i eget hjem samt barprostituerede.

- Prostitution er ikke så synligt i Aalborg, for der er ikke gadeprostitution, som der er i København, siger socialrådgiver Grith Larsen Kvist.

Allerede nu har de første prostituerede meldt sig og bedt om hjælp. Og når det sker, så har projektet flere muligheder for at hjælpe. Man arbejder efter den såkaldte CTI-metode, hvor borgeren selv skal have indflydelse på forandringsprocessen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden