Turisme

Nyt selskab flyer til Tyrkiet fra Aalborg

Fra næste sommer er Detur klar med rejser til Tyrkiet

Charterrejsebureauet Detur vil udfylde en del af det hul, som det nu krakkede Tyrkiet Eksperten efterlod i Aalborg. Arkivfoto: Daniel Bygballe
Charterrejsebureauet Detur vil udfylde en del af det hul, som det nu krakkede Tyrkiet Eksperten efterlod i Aalborg. Arkivfoto: Daniel Bygballe Foto: Daniel Bygballe

AALBORG: Et nyt rejsebureau har nu meldt sig på banen til at flyve rejselystne danskere direkte fra Aalborg til blandt andet Tyrkiet fra næste sommer.

Det er charterrejsebureauet Detur, der vil udfylde en del af det hul, som det nu krakkede Tyrkiet Eksperten efterlod i Aalborg.

- Aalborg Lufthavn har første afgang direkte til Antalya søndag 11. maj til sidst i oktober, siger Claus Gregersen, marketings- og salgsmanager i Detur i en pressemeddelelse.

Detur blev etableret i Danmark i starten af 2011. Rejsebureauet har været på banen i 15 år med kontorer i Sverige, Norge og Finland. Siden 2011 har rejseselskabet fløjet til Tyrkiet og Tunesien fra København og Billund, men udvider altså aktiviteterne fra næste sommer.

- Vi er selvfølgelig medlem af både brancheorganisationen RID - Rejsearrangører i Danmark, Danmarks Rejsebureauforening og Rejsegarantiforeningen, så gæsterne, der køber rejser hos os, altid kan føle sig trygge, siger Claus Gregersen i pressemeddelelsen.

Udover Aalborg, vil Detur også flyve fra Aarhus og Odense.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden