Nyt sundhedshus er samlet og klar
Opdateret 23. januar 2017 kl. 08:11
Den officielle indvielse af det nye sundhedscenter for borgerne i Hjørring Kommune er 13. februar, men der er allerede nu fuld gang i huset. Sygeplejerskerne og jordemødrene flyttede ind 1. september 2015, og 1. december 2016 ankom de sidste. Susanne Gaardboe, der er leder af træningsenheden, mener sammenflytningen er en succes, for det giver et bedre samarbejde.
- Det er helt fantastisk, for det er meget ressourcebesparende, at vi nu er i det samme hus, siger hun.
Formålet med fællesbygningen er blandt andet, at de kommunale tilbud, får lettere ved at samarbejde med de regionale og omvendt. Hvis en borger for eksempel er henvist til en fysioterapeut, men også skal have hjælp af en sygeplejerske, så har personalet nu mulighed for hurtigt at tage kontakt til den anden faggruppe og spørge om råd, fordi de er placeret i samme bygning.
Der er omkring 100 ansatte i centret, som er inddelt i fem forskellige sundhedsenheder, og derudover er der en praktiserende læge på førstesalen. Det er blandt andet faggrupper som sundhedsplejersker og jordmødre samt borgersundheden som for eksempel psykologer. De hører alle under regionen. Derudover er der fysioterapeuter og ergoterapeuter, Café Victor, som er en rådgivningsenhed, der hjælper udsatte småbørnsfamilier. Her er det kommunen, der har ansvaret.
Det nye hus ligger på Bistrupvej 3.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.