Flytrafik

Nyt system i lufthavn: Nu kan fly lande i dårligt vejr

Aalborg Lufthavn har taget nyt, opgraderet landingssystem i brug

Nu kan passagerfly også lande i Aalborg Lufthavn i tæt tåge. Foto: Martin Damgård
Nu kan passagerfly også lande i Aalborg Lufthavn i tæt tåge. Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 11:14

NORDJYLLAND: Fremover bliver det lettere for fly at lande i Aalborg Lufthavn, selv om vejret er dårligt - for eksempel med tæt tåge.

Fredag tog lufthavnen et nyt landingssystem i brug, og systemet er nu opgraderet til en såkaldt ILS CAT III-klassificering.

Det gør det muligt for passagerfly at lande i lufthavne i al slags vejr, hvis flyene vel at mærke er udrustet med rette udstyr.

- Det er en stor dag i Aalborg Lufthavns historie, da en CAT III klassificering i høj grad kommer til at styrke flytrafikken ind og ud af Aalborg, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen og tilføjer:

- Vi har været glade for samarbejdet med Flyvestation Aalborg, Naviair og Indra Navia i dette projekt. De har alle gjort en kæmpe indsats, og nu ser vi frem til at se det hele i drift.

Gå til relaterede emner

Forsiden