Nytår med lønforhøjelse
26 medlemmer af Thisted Kommunalbestyrelse får hver en lønstigning på 17.988 kroner næste år
THISTED: Borgmesterens vederlag skal hæves til næste år, mens vederlaget til kommunalbestyrelsens øvrige 26 medlemmer kan hæves, hvis der kan er flertal for det.
Som den sidste sag i Thisted Kommunalbestyrelse blev det fredag, den sidste hverdag før årsskiftet, besluttet at hæve lønnen - eller vederlaget - til hver af de 26 medlemmer af Thisted Kommunalbestyrelse med i alt 17.988 kroner.
Reguleringen af vederlagene til borgmester og medlemmer af kommunalbestyrelsen sker på baggrund af en bekendtgørelse fra økonomi- og indenrigsministeriet. Her fremgår, at borgmesterens vederlag skal hæves med 31,4 procent - eller 235.553 kroner, mens kommunalbestyrelsen selv kan afgøre, om vederlaget til de øvrige medlemmer også skal reguleres - her med 17.988 kroner pr. medlem.
Flertallet sagde ja til den mulighed, som betyder, at kommunen næste år får en øget udgift til vederlag til kommunalbestyrelse og borgmester på i alt 703.241 kroner. Pengene finansieres af kommunens kasse.
22 af kommunalbestyrelsens 27 medlemmer var mødt frem, da kommunalbestyrelsen fredag formiddag tog stilling til stigningen i næste års vederlag.
16 stemte for forhøjelsen på de 17.988 kroner, fire stemte imod, det var Peter Larsen, Niels Jørgen Pedersen og Henrik Gregersen, alle Venstre, samt Jens Otto Madsen, Enhedslisten.
Borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) og Per Skovmose (V) undlod at tage stilling.
Ib Poulsen, Kaj Kirk og Peter Sørensen, alle DF, samt socialdemokraterne Arnold Larsen og Henning Holm, deltog ikke i mødet
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.