Nytårskoncert i Klarup

Sangerægteparret Annette Bo Nielsen, sopran og Jens Bové, bas, gæster Klarup

Sangerægteparret Annette Bo Nielsen, sopran og Jens Bové, bas, gæster Klarup

KLARUP:For fjerde år i træk holder Romdrup-Klarup Samråd lørdag 28. januar nytårskoncert i Klarup med godbidder fra opera, operetter og musicals.

Nytårskoncerter afvikles i lighed med tidligere år på Klarup Skole og det sker med start kl. 15.

Dørene til "koncertsalen" åbnes 14.30.

- Det er i år med en trio, som vi ikke tidligere har haft på besøg, fortæller Tommy Madsen fra Romdrup-Klarup Samråd.

Trioen udgøres af sangerægteparret Annette Bo Nielsen, sopran og Jens Bové, bas, der sammen med pianisten Bente Frendrup har sammensat et charmerende program i en semi-scenisk collage.

Trioen har siden 2001 givet koncerter over store dele af landet under titlen: Duetter med stil og charme fra Bach til Berlin.

Ved nytårskoncerten vil der blandt andet være uddrag fra My Fair Lady og Porgy and Bess.

Sangerne introducerer numrene undervejs

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.