Skørping

Nytårskoncert med populære toner

Hobro Kammerorkester og Hobro Bykor optræder sammen i Skørping

Hobro Bykor og Hobro Kammerorkester giver en fælles nytårskoncert i Skørping og Hobro. Privatfoto
Hobro Bykor og Hobro Kammerorkester giver en fælles nytårskoncert i Skørping og Hobro. Privatfoto

SKØRPING: Hobro Kammerorkester og Hobro Bykor giver en fælles nytårskoncert med populære toner, når de tirsdag 27. januar kl. 20 gæster Kulturstationen i Skørping.

Det er Skørping Borgerforening, der arrangerer koncerten, men den er åben for alle.

- Det er første gang, vi prøver at arrangere en nytårskoncert, men vi håber, den kan blive en tradition, siger formanden, Erling Junker Holst.

Koncerten bliver dirigeret af Morten Lønborg Friis, der til daglig er leder af Rebild Kulturskole, samt af John Pilkington, der leder Hobro Bykor.

På programmet står musik af blandt andre Lumbye, Mozart, Brahms, Lehar og Frederick Loewe. Der vil også være et uddrag af musicalen My Fair Lady.

Solist er sopranen Gaia Falkenfleth fra Skørping. Hun synger Vilja Lied fra Den Glade Enke og en arie fra Mozarts Don Giovanni.

Hobro Kammerorkester og Hobro Bykor har gennem en årrække haft et tæt samarbejde og har blandt andet sammen været på flere koncertrejser til udlandet.

Nytårskoncerten gentages på Mariagerfjord Gymnasium i Hobro tirsdag 3. februar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden