Nytårsmenuen - den bestiller man da færdig
Af Ole Iversen.
Nok er det endnu ikke de fleste, der bestiller nytårsmenuen færdiglavet og leveret. Men flere og flere gør det.
For færre har lyst til at købe dyrt velhængt kød og skaldyr, og bruge timer i køkkenet, for at fremtrylle en smagfuld fest ret, op til Dronningens nytårstale. Det bekræfter alle de leverandører af mad ud af huset, som thistedposten.dk har talt med, her få dage før årets sidste dag.
Hos Den Gamle Slagter i Thisted har man allerede lukket for salget af færdige nytårsmenuer. Her kunne kunderne selv vælge, om der skulle fem retter eller færre på nytårsbordet. Det har været en kæmpesucces, fortæller indehaver Michael Vangsgaard.
- Vi har solgt 500 kuverter, og kan ikke levere til alle. Der bliver kø ved butikken ved 14. tiden den 31, siger han. Det slår tidligere år, og jeg er sikker på at det er noget vi vil se vokse. Folk gider ikke lave en masse mad og stå med rester dagen efter.
Hos Spisehuset Thy i Østerild, har Rasmus Bang Vognsen, også måtte lukke forsalget ved 260 kuverter nytårsfestmad ud af huset.
- Vi kunne sagtens have solgt det dobbelte. Men vi måtte beslutte inden, hvor meget vi købte hjem til, fortæller han.
Hos Møllevejens Slagter bliver der også travlhed ved gryderne op til nytår.
Charles Knudsen har solgt 350 kuverter 4-retters menuer til nytår. Det er det dobbelte af sidste år.
Vorupør Slagtermærker også at årets salg af nytårsmenuer bliver rekordstor.
- Vi har kapacitet til 200 menuer og det når vi let. Vi mærker at folk ønsker det skal være nemt og hurtigt, når året rinder ud, fortæller slagter Søren Jensen.
Også hos SuperBrugsen i Thisted er det populært at sende færdige nytårsmenuer ud af huset.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.