Nytårsparole hos Falck Hadsund
og uddeling af Hendes majestæt Dronningens 40 års fortjenstmedalje til Vestergaard
Opdateret kl. 13:15
Det er virkelig dejligt, at I er kommet til årets Nytårsparole hos Falck Hadsund, både kolleger, veteraner, repræsentant fra pressen, byens borgmester samt repræsentanter for Nordjyllands beredskab.
Sådan indledte Jimmi Ringe Ibsen, brandstationsleder hos Falck Hadsund sin årsberetning ved nytårsparolen, lørdag 31. december 2016.
Men inden da havde Lars Vester holdt en samlet beretning fra Falck i Nordjylland.
Brandstationsleder Jimmi Ringe Ibsen fortalte videre i sin beretning:
Med udgangspunkt i Lars Vesters tale, kan jeg udmærket genkende presset for at optimere driften af brandvæsnet.
Vi ved at Nordjyllands beredskab lige nu arbejder på at udarbejde en ny risiko baseret dimensionering for hele Nordjylland. Vi har selv været involveret i processen og kommet med input både til hvilke nye teknologier, der med fordel kunne inddrages til hjælp for holdlederne og brandmænd, og vi har også delt vores syn på, hvordan forskellige senarier eventuelt kan løses og meget mere.
Den endelige risiko baserede dimensionering kender vi jo ikke endnu. Der kommer måske til at blive flyttet biler fra og til stationer og meget indikerer, at vi skal ændre på udrykningernes sammensætning.
Men uanset hvad det endelige resultat bliver, så ved jeg I er klar til de nye udfordringer og jeg er sikker på, at vi sammen finder den bedste løsning for Brandvæsnet i Hadsund samt byens borgere, således at vi også fremadrettet får løst de opgaver som måtte komme.
Vi har i 2016 haft 71 udkald, fordelt på 16 almindelige udrykninger med fuldt slukningstog, 39 reducerede heraf blandt andet 5 færdselsuheld samt 8 båd udkald, derudover har vi kørt 3 tankvognsassistancer og 13 assistancer til Terndrup.
Især et par af færdselsuheldene har i år været slemme, hvor vi efter det ene havde en fælles defusing. Det er noget vi skal blive bedre til, for jeg vil hellere gøre det en gang for meget end en gang for lidt. Vi skulle jo gerne alle sammen fortsat kunne være brandmænd og yde vores bedste, selvom der ind imellem er nogle rigtig trælse hændelser.
Sammenlignet med andre områder på vores størrelse, er det ikke mange udkald, og vi vil jo gerne ud og hjælpe noget oftere, både for derved at gøre en forskel, men også for at vi er mere sammen.
Heldigvis er vi gode til at mødes alligevel, både til de 12 årlige øvelser, lørdagsvedligehold og ting som vores sommerfest, åbent hus arrangement, klargøring til i dag og andet.
Mange af os har allerede været her i både 10, 20, 25 eller endnu flere år, og næste år kan vi igen fejre ikke mindre en 3 stk. 10 års jubilæer. Det glæder jeg mig til.
Vi er igen i år blevet internt auditeret i forbindelse med vores ISO certificering, det vi i daglig tale kalder Q-Falck. Alt var i orden, ingen afvigelser, ja sågar ingen forbedrings forslag i år.
Selvom vi i Falck er røropdelt, således at Reddere og Brandmænd tilhører hver sin organisation, så er vi dog stadig alle Falck folk, med de samme værdier og mål. Her på stationen fungerer dette samarbejde rørene imellem rigtig godt og jeg er meget glad for at blive inviteret til møder.
Til jer alle - husk fortsat at passe på jer selv og hinanden. I skal ikke være bange for at sige, hvis noget ikke er i orden. Vi er ofte pressede under indsats hvor mennesker, dyr eller værdier er i fare, men vi skal først og fremmest passe på os selv, for ellers er der ikke nogen til at passe på de andre.
Nytårsparolen hos Falck bliver også brugt til at markere en flot indsats.
Aage Vestergaard, Hadsund fik overdraget Hendes majestæt Dronningens fortjenstmedalje af Lars Vester på vegne af seniorbrandchef Torben Christensen,
I indstillingen om Aage Vestergaard lød det: Aage, du er blevet indstillet og Hoffet har herefter besluttet at benåde dig med Hendes Majestæt Dronningens fortjenstmedalje for lang og god tjeneste i Falck.
Og efter at have spurgt lidt rundt hos før- og nuværende kolleger i Hadsund kan jeg konstaterer, at det skudsmål du får med herfra, bestemt understreger, at netop du med rette kan modtage denne hæder.
Inden du startede i Falck 1. januar 1973 i Hadsund havde du aftjent din militærtjeneste i Den kongelige Livgarde, så du var lidt fortrolig med det royale, inden da havde du gået i Skole i Als, og Bælum, været på Helberskov Maskinstation i to omgange, på dine forældres gård og uddannet som svejser - en typisk baggrund for en Falckredder på en landstation, som den så ud dengang i halvfjerdserne.
Og det er uden tvivl den baggrund - sammen med din personlighed - der er baggrund for de mange meget flotte udtalelser du får med fra dine tidligere kolleger.
Aage der er mange gode historier at trække frem om dig, sjove og alvorlige men alle beskriver de "En rigtig god kollega, et rart menneske, en der går i spidsen og tager ansvar - en rigtig Falckmand.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.