O-Løb er godt for turismen i Jammerbugt Kommune

Bo Andersen er medlem af Aalborg Aalborg Orienteringsklub mener at O-Løbet i Blokhus Klitplantage er et godt flagskib for Nordjysk turisme. Foto: Flemming Dahl Jensen
Bo Andersen er medlem af Aalborg Aalborg Orienteringsklub mener at O-Løbet i Blokhus Klitplantage er et godt flagskib for Nordjysk turisme. Foto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen

Hos Visit Jammerbugten har erhvervs- og turistchef Anders Stryhn været glad for at tage i mod de cirka 1.700 O-løbere og deres mange ledsagere som besøgte Blokhus sidste weekend. - Det er en fantastisk event for området. Rigtig mange løbere og ledsagere kommer fra andre dele af Danmark og fra udlandet, så de har naturligvis behov for overnatning - og det drejer sig både om hoteller, feriecentre, feriehuse og campinghytter.

- Desuden er der ingen tvivl om, at gæsterne vil skabe omsætning i detailhandlen og på de forskellige restaurationer i området, uddyber Anders Stryhn.

Erhvervs- og turistchefen glæder sig videre over, at så stor en udendørssportsbegivenhed afholdes i Jammerbugt Kommune. - Jammerbugt Kommune arbejder målrettet med at skabe gode fysiske rammer for at færdes i naturen og Visit Jammerbugtens indsats har både fokus på at bidrage til at udvikle nye events og at synliggøre de mange natur- og sportsoplevelser, som vi kan tilbyde til vore gæster. Og derfor er vi jo glade og stolte over, at Aalborg Orienteringsklub har valgt at afholde Nordjysk 2-dages i Blokhus Klitplantage, slutter Anders Stryhn.

Forsiden