- Øh, skat, der er en krokodille i brusebadet!
Indisk mand fik sig noget af et chok på badeværelset
INDIEN: Det kan være slemt nok, hvis man for eksempel opdager en stor, behåret edderkop kravle rundt i brusekabinen derhjemme.
Men 41-årige Kalpesh Patel i byen Sojitra i den indiske delstat Gujarat fik et noget større chok, da han forleden kom ud på sit badeværelse.
Inde i brusekabinen, lige under bruseren, lå en ca. halvanden meter lang krokodille. Og den var lyslevende.
- Først vidste jeg ikke, om den var i live. Jeg stod bare i min badekåbe og stirrede på krokodillen, og pludselig blinkede den med øjnene. Så løb jeg, så hurtigt jeg kunne, fortæller Kalpesh Patel, ifølge den britiske avis The Daily Mail.
Han nåede dog at smække døren ud til badeværelset og advare sin kone og sine børn.
Politiet blev tilkaldt, og myndighederne fik fjernet den pænt store krokodille fra badeværelset og bragt den til en sø i et naturområde i nærheden.
Kalpesh Patel aner ikke, hvordan krokodillen kom ind på badeværelset.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.