Øjenlinser afløser briller

Synskirurg fortæller om, hvordan ny teknologi afhjælper synsfejl

De rutinerede kirurger på EuroEyes’ klinikker afhjælper med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl, grå stær samt brug af læsebriller. Foto: EuroEyes

De rutinerede kirurger på EuroEyes’ klinikker afhjælper med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl, grå stær samt brug af læsebriller. Foto: EuroEyes

AALBORG:Nordjyderne kan blive klogere på nye muligheder for at slippe brillerne, når øjenkirurg holder foredrag i Aalborg torsdag 13. marts kl. 19 i Aalborg Kongres & Kultur Center. Man kan også møde politiker og erhvervskvinde Vibeke Haaning, Hjørring, der efter en operation har fået sit naturlige syn igen.

Med mere end 15.000 operationer bag sig er Jannik Boberg-Ans en af landets erfarne synskirurger og cheflæge hos EuroEyes, som er blandt Europas største kæder af øjenklinikker, og som i efteråret åbnede klinik hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Sofiendalsvej. Her afhjælper rutinerede kirurger med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl, grå stær samt brug af læsebriller.

På informationsaften vil han fortælle om nye muligheder inden for synskirurgien. Hovedtemaet bliver, hvordan man ved at få nye øjenlinser kan afhjælpe flere forskellige slags synsfejl – og slippe for at bruge læsebriller, briller med glidende overgang, kontaktlinser og øvrige synshjælpemidler.

Den 47-årige politiker og erhvervskvinde Vibeke Haaning – grundlægger af Blæksprutten, som udviklede sig til Danmarks største private hjemmeplejevirksomhed – har fået nye øjenlinser. Hun fortæller om sin operation, og hvordan den har ændret hendes liv.

- Det har gjort en verden til forskel for mig. Pludselig kan jeg se alt, læse alt og se de mennesker i øjnene, jeg taler med. Det er ubeskriveligt dejligt, fortæller erhvervskvinden fra Hjørring.

Alle er velkomne. Tilmelding kan ske på tlf. 70 27 45 53 eller ved at klikke på ”Tilmeld dig informationsaften hos EuroEyes” på forsiden af www.euroeyes.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.